Den finansielle sektor er godt i gang med at bidrage til den bæredygtige omstilling. Men en vigtig brik har hidtil manglet – ensartede og sammenlignelige bæredygtighedsoplysninger fra de virksomheder, som finanssektoren låner ud til og investerer i. Det skal de nye krav fra EU i Corporate Sustainability Reporting Directive, det såkaldte CSRD-direktiv, rette op på. Finans Danmark er godt tilfreds med det høje ambitionsniveau, som EU-Kommissionen spiller ud med i dag.
”Hvis finanssektoren skal understøtte den bæredygtige omstilling af samfundet ved at kanalisere pengene i en mere bæredygtig retning, er det afgørende, at vi får adgang til de nødvendige oplysninger om bæredygtighed fra virksomhederne. Det er afgørende for, at vi kan træffe kvalificerede beslutninger om, hvem vi giver lån til, og hvilke virksomheder vi investerer i – og efterfølgende rapportere om effekten af vores finansierings- og investeringsaktiviteter,” siger Birgitte Søgaard Holm, direktør for Investering og Opsparing i Finans Danmark.
De konkrete krav til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering, herunder f.eks. oplysning om inddragelse af bæredygtighedsforhold i forretningsmodellen og strategier, bæredygtighedsmålsætninger, key performance indicators (KPI’er) mv. vil blive fastlagt i europæiske standarder, der skal anvendes fra og med regnskabsåret 2023.
Ambitiøse krav
EU-Kommissionen sætter barren højt i udkastet til CSRD-direktivet. Der stilles både krav til alle børsnoterede og store virksomheder, men der lægges også op til proportionale frivillige standarder for små og mellemstore virksomheder. Samtidig lægges der op til, at bæredygtighedsoplysningerne bliver digitalt tilgængelige, og at der skal sikres konsistens mellem kravene i CSRD-direktivet og kravene i taksonomi- og disclosure-forordningerne.
”Der er rigtig mange positive elementer i det udkast, som EU-kommissionen i dag er kommet med. Rapporteringsstandarder til alle virksomheder – store som små – sikrer, at hele erhvervslivet kan komme om bord i den bæredygtige omstilling. Og der er ingen tvivl om, at digitalisering af data og sammenhæng mellem kravene til virksomheder og finanssektoren er afgørende skridt for, at vi kan lykkes. Vi kan kun opfordre EU-Kommissionen til at holde fast i de høje ambitioner i den videre politiske proces,” siger Birgitte Søgaard Holm.
Proportionalitet på tværs
EU-Kommissionen anlægger i sit udkast til CSRD-direktiv et proportionalitetsprincip. De børsnoterede SMV-virksomheder får f.eks. tre års længere implementeringsfrist og omfattes ikke af de fulde krav men af proportionale standarder. For de ikkenoterede SMV-virksomheder bliver det frivilligt, om vil gøre brug af de proportionale standarder. Det er vigtigt for Finans Danmark, at disse proportionalitetshensyn også kommer til at gælde for de små virksomheder i finanssektoren. Samtidig vil Finans Danmark arbejde for, at det endelige CSRD-direktiv ikke bliver hverken for omfangsrigt eller komplekst.
”Vi opfordrer til at sikre symmetri imellem kravene til finansielle og ikke-finansielle virksomheder. Små pengeinstitutter vil som hovedregel have erhvervskunder fra SMV-segmentet. Derfor skal kravene til deres bæredygtigheds-rapportering matche de krav, der stilles til deres kunders bæredygtighedsrapportering,” siger Birgitte Søgaard Holm og fortsætter:
”Det er også vores anbefaling, at simplicitet vægtes over kompleksitet og kvalitet over kvantitet. I hvert fald bør der i det første sæt standarder, som skal være klar allerede i oktober 2022, fokuseres på de oplysninger, som er væsentlige for virksomhedernes investorer og långivere. Vi skal hurtigst muligt i gang, og så kan der efterfølgende arbejdes videre med at udvide kravene.”
Fakta:
Kommissionens udkast til CSRD-direktiv skal nu igennem en høringsproces i samtlige 27 EU-lande og efterføl-gende forhandlinger med Rådet og Parlamentet
Udkast til CSRD-direktiv lægger blandt andet op til:
- Sikring af konsistens til kravene i taksonomi- og disclosure-forordningerne, så de finansielle virksomheders informationsbehov dækkes.
- En udvidelse af anvendelsesområdet til alle børsnoterede virksomheder (undtaget mikrovirksomheder) og store virksomheder, så der i højere grad sikres level playing field.
- Proportionale standarder for SMV-virksomheder, så den grønne omstilling kan komme til at ske bredt i erhvervslivet og ikke alene blandt et fåtal af meget store virksomheder. For de børsnoterede SMV-virksomheder skal de proportionale standarder anvendes, mens det bliver frivilligt for de ikke-noterede SMV-virksomheder.
- Anvendelse af ”double materiality princippet”, så der ikke alene ses på indvirkningen af bæredygtighedsforhold på virksomheden, men også virksomhedens påvirkning af det omkringliggende samfund.
- Standardisering via kommende europæiske standarder, så der kan sammenlignes på tværs af virksomheder og brancher.
- Digitalisering af oplysningerne via ESEF/ESAP, så oplysningerne bliver nemt tilgængelige, maskinlæsbare og kan anvendes i stor skala.
- Verifikation (assurance) af oplysningerne, så der kan fæstnes lid til oplysningerne.
- Samarbejde med globale initiativer, herunder IFRS Foundation, så virksomheder, der orienterer sig globalt, undgår at blive mødt med yderligere og forskelligartede krav.
