Finans Danmarks medlemmer bidrager til den nødvendige omstilling af økonomien. Det sker blandt andet med udgangspunkt i anbefalinger fra primo december 2019 fra Finans Danmarks Forum for Bæredygtig Finans til, hvordan finanssektoren kan bidrage til en mere bæredygtig omstilling.
Finans Danmark er således positiv over for Kommissionens European Green Deal og herunder handlingsplanen for fra jord til bord strategien. Den kommende strategi involverer de nationale strategiske planer, og hvordan man kan bruge den fælles landbrugspolitik (CAP) bedst muligt til at fremme den bæredygtige omstilling af landbrugssektoren, hvilket vi er positive overfor.