Andelen af voksne danskere, der investerer i aktier eller investeringsfonde for frie midler, har været faldende siden finanskrisen. Det er en tendens, der ses blandt stort set alle aldersgrupper uanset bopæl og indkomst, men som er størst blandt de yngre generationer. Analysen fra Finans Danmark fremskriver udviklingen i danskernes investeringsvaner, hvis de var fortsat som før finanskrisen og før opløbet til finanskrisen.
Ser man på hele Danmarks befolkning, viser analysen, at ændringer i investeringskulturen siden finanskrisen har medført et fald i andelen af voksne, der investerer i aktier og investeringsfonde på knap 20 pct. I dag er det ca. 23 pct. af alle voksne, der investerer i aktier eller investeringsfonde. Men den andel kunne have været knap 28 pct., hvis vi ikke havde set den dalende aktiemarkedsdeltagelse siden finanskrisen. Finanskrisen synes altså at have haft en stor og varig effekt på danskernes investeringslyst trods flere års højkonjunktur med stigende lønninger og opsparing
”Det er en trist udvikling, som alle taber på. Danskerne har knap 1.000 mia. kr. stående på almindelige indlånskonti til i bedste fald 0 pct. i rente. Der er i den grad behov for, at danskerne, og ikke mindst de yngre generationer, i højere grad vælger at investere aktivt, så de mange uvirksomme midler kan komme ud og arbejde til gavn for danskerne, virksomhederne og for samfundet”, siger Birgitte Søgaard Holm, direktør i Investering & Opsparing i Finans Danmark.
Danskerne er gået glip af afkast i milliardklassen
I analysen foretages desuden en beregning af, hvad disse potentielle investorer i forskellige aldersgrupper må forventes at ville have investeret for, hvis de valgte at investere. Konklusionen er, at finanskrisen kan have medført, at almindelige danskeres investering for frie midler i dag er knap 33 mia. kr. mindre, end hvad den ellers ville have været. Siden finanskrisen ville danskerne løbende have investeret for 18 mia. kr. mere, end hvad de faktisk har gjort. Det ville have givet et akkumuleret afkast på ca. 15 mia. kr., hvis pengene var investeret med en fornuftig diversificering og afkast-risikoprofil.
”Det er rigtig mange penge, som danskerne så at sige har snydt sig selv for. Men det handler ikke kun om privatøkonomi. De investerede midler er også med til at skabe arbejdspladser, udvikling og vækst. For når man investerer, sender man samtidig penge ud at arbejde", siger Birgitte Søgaard Holm.
Derfor er der behov for at gøre det mere attraktivt, tilgængeligt og folkeligt for danskerne at investere. Birgitte Søgaard Holm undrer sig i den forbindelse over, at man fra politisk side i forbindelse med aftalen om ret til tidlig pension valgte at fastfryse loftet på 100.000 kr. for indskud på en aktiesparekonto. Aktiesparekontoen er netop et initiativ, der både gør det mere attraktivt og tilgængeligt – ikke mindst skattemæssigt – at investere. Dermed kan den være med til at styrke investeringskulturen, som det også er set med stor succes i Sverige.
En anden måde at gøre investeringer mere folkelige er at øge danskernes finansielle forståelse.
”Med Pengeugen sætter Finans Danmark hvert år finansiel forståelse på skoleskemaet i samarbejde med bl.a. Nationalbanken og Forbrugerrådet Tænk. Desuden har vi det som mål gennem tal og analyser løbende at italesætte fordele og risici ved at investere, bl.a. i forhold til bæredygtighed. Vi vil også fortsætte arbejdet med at styrke investorkulturen bl.a. sammen med interessenter som Dansk Aktionærforening. Men der er behov for, at der også fra politisk side sættes mere fokus på at styrke investeringskulturen i Danmark, bl.a. gennem uddannelse og opbygning af finansielle kompetencer hos nuværende og nye investorer og iværksættere”, siger Birgitte Søgaard Holm.
Læs analysen