Kronik af viceadministrerende direktør Ane Arnth Jensen, Finans Danmark og direktør Emil Fannikke Kiær, Dansk Industri, om revisions-/revisorpligt. Bragt i Børsen d. 3. december 2020.
I et indlæg i Børsen den 17. november 2020 argumenterer Lars Kronow og Charlotte Jepsen (hhv. formand og administrerende direktør i FSR – Danske Revisorer) for ikke at rulle revisionspligten tilbage, et tema der er på regeringens lovprogram i år. I stedet anbefaler de en revisorpligt, som alene indebærer krav om en såkaldt assistanceerklæring. Hovedargumentet er, at det vil koste virksomhederne mindre end revision. Det giver revisorerne mindre omsætning og lyder umiddelbart som samfundssind. Det er imidlertid ikke det fulde billede.
Ved en assistanceerklæring indhenter revisor ikke et eneste revisionsbevis, ligesom revisor ikke skal stå på mål for et eneste tal. Desuden er revisors arbejde ikke genstand for kvalitetskontrol, og samtidig slipper revisor for at udfærdige udførlig og tidskrævende revisionsdokumentation.
Realiteten er derfor, at med en assistanceerklæring får revisorerne måske nok en omsætning, der er en smule lavere end ved revision, men en avance, der er markant højere samtidig med, at revisorerne ikke længere skal påtage sig noget ansvar. Det lyder som ”win win” for revisorerne og derfor heller ikke så sært, at de anbefaler revisorpligt fremfor revisionspligt.
Finans Danmark og Dansk Industri har historisk haft et forskelligt syn på værdien af et krav om revisionspligt. Det har vi fortsat.
Dansk Industris klare udgangspunkt er, at de lettelser, der er blevet vedtaget, har været positive for SMV’erne. De har ikke nytte af – over en bred kam – at påtvinges revision, men kan selv vurdere behovet for at efterspørge revisorydelser til revision, rådgivning og sparring.
Finans Danmarks klare udgangspunkt er, at lempelserne af revisionspligten bør rulles tilbage, for kun ved revision får regnskabsbrugerne, herunder samhandelspartnere, banker, staten og andre kreditorer sikkerhed for, at regnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation pr. balancedagen og fremadrettet er going concern.
Vi er dog helt enige om, at hvis et politisk flertal mener, at revisionspligten/revisorpligten skal strammes, er revisionspligt og ikke revisorpligt klart at foretrække. Det er kun ved revision, at virksomhedens ejere og regnskabsbrugere kan drage revisor til ansvar – og det er derfor også kun ved revision, at virksomhederne vil opleve, at revisors regning helt eller delvist bliver betalt af bedre lånevilkår og lavere finansieringsomkostninger i banken.
Sidstnævnte pointe bakkes op af en analyse fra Copenhagen Economics i Erhvervsministeriets evaluering af revisionspligten fra 2018. Analysen viser, at virksomhedernes finansieringsomkostninger falder ved revision, og at den gennemsnitlige virksomhed ikke vil opleve en nettobesparelse men tværtimod en nettoomkostning ved fravalg af revision, når fremmedkapitalen overstiger ca. 1,5 mio. kr.
Vi opfordrer derfor regeringen og Folketinget til i de kommende drøftelser at inddrage de positive aspekter, som revision kan have på virksomhedernes finansieringsomkostninger og dermed konkurrenceevne.
Endvidere bør drøftelserne foretages på baggrund af nye og tidsmæssigt opdaterede analyser fra skatteforvaltningen af revisionsydelsernes indvirkning på skattegabet.
Vi er som nævnt ikke enige om værdien af et krav om revisionspligt, men vi er enige om, at regeringens og folketingets beslutninger skal træffes på et fuldt oplyst grundlag, hvor også brugerne bliver hørt.