EU vil gøre det endnu sværere for kriminelle at hvidvaske penge og finansiere terror. Det er den helt rigtige vej at gå, lyder det fra Danmark, som opfordrer EU-Kommissionen til at tage skridtet videre og fx gøre det muligt for medlemslandene at udveksle oplysninger blandt de nationale offentlig-private samarbejder i kampen mod hvidvask.
”EU-kommissionen anerkender den store værdi, offentlige-private samarbejder skaber i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering. I forlængelse af det, mener vi, at EU-kommissionen skal opfordre medlemslande til at oprette sådanne offentlige-private samarbejder, og at man i EU-lovgivningen skal gøre det muligt for dem at udveksle oplysninger i grænseoverskridende sager. Det vil styrke indsatsen betydeligt,” siger Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør i Finans Danmark.
Finans Danmark foreslog allerede sidste år, at den danske regering etablerer et offentlig-privat samarbejde, hvor banker og myndigheder i et fortroligt rum kan udveksle oplysninger. I Finans Danmark har man navngivet samarbejdet Den fælles Efterretningsenhed for Hvidvask og Terrorfinansiering (FEHT). Enheden er endnu ikke oprettet, men Finans Danmark har en god dialog med både regering og Folketingets partier om forslaget.
EU-hvidvasksmyndighed, samarbejde og ensartet lovgivning
Udover offentlig-privat samarbejde indeholder EU-Kommissionens handlingsplan initiativer som fx en fælles EU-hvidvaskmyndighed og et tættere samarbejde om efterforskning.
”Vi ser helt klart et potentiale i at have en stærk EU-myndighed på området, som både kan sikre, at lovgivningen overholdes og bistår de nationale myndigheder i deres tilsynsarbejde. Hvidvask og terrorfinansiering foregår ofte på tværs af grænserne, derfor skal bekæmpelsen foregå i et tæt samarbejde mellem EU-landene. Vi mener dog, at det giver bedst mening, at det daglige tilsyn udføres af de nationale myndigheder, når det også er de nationale myndigheder, der efterforsker og retsforfølger overtrædelser på området,” siger Kjeld Gosvig-Jensen.
EU-Kommissionen lægger derudover op til at ensarte og styrke lovgivningen på hvidvaskområdet. Lige nu er området styret af fem forskellige EU-hvidvaskdirektiver, som kan være implementeret forskelligt i 27 EU-lande. Det er derfor en god idé at se på, om dele af direktiverne kan ændres til en forordning. En forordning gælder direkte og skal i modsætning til direktiver ikke først implementeres i den nationale lovgivning.
”Vi er stærke tilhængere af alle forslag, som forhindrer kriminelle i at udnytte banker og andre aktører til hvidvask og terrorfinansiering. Derfor er vi også enige med EU-Kommissionen i, at der er behov for at styrke EU-reguleringen ved at ændre dele af direktiverne til en gældende forordning. Det afgørende for os er, at man i lovgivningen bevarer det grundlæggende princip om, at indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering skal være risikobaseret, så ressourcerne bruges på de områder, hvor det giver bedst mening,” siger Kjeld Gosvig-Jensen.
Læs EBF’s position paper på området