Bragt i Børsen d. 27. oktober 2020
Hvad gør vi oftest i Danmark, når EU stiller krav til lovgivningen? Vi overimplementerer. Går lige lidt længere, end det er krævet af os.
Det kan måske være godt på nogle områder at være duks, men i forhold til finanssektoren går det lige nu for langt.
I denne uge fremsætter erhvervsministeren et lovforslag, der skal implementere EU-lovgivning langt hurtigere, end man har valgt at gøre det i vores nabolande.
Den enegang er dyr for kunderne, det skaber ulige konkurrencevilkår, og det hæmmer bankers og realkreditinstitutters muligheder for at understøtte dansk økonomi til gavn for både private husholdninger og virksomheder. I en tid, hvor der bliver taget mange gode initiativer for at afbøde de økonomiske konsekvenser af coronakrisen, er det helt skørt at påføre dansk økonomi en unødvendig byrde.
Krise på dagsordenen
Der står krise på dagsordenen, og EU har ændret i krisehåndteringsdirektivet. Det betyder, at der som noget nyt nu stilles krav i den europæiske lovgivning om, at en vis del af den kapital, som et pengeinstitut skal kunne bruge til at dække tab, hvis instituttet bliver nødlidende, skal bestå af særlige gældsinstrumenter, hvor investor får tab før almindelige kreditorer. De instrumenter er dyrere at udstede og øger derfor kreditinstitutternes omkostninger.
Fra EU’s side giver direktivet mulighed for, at kravet gradvist indfases, så det først træder i kraft fra 1. januar 2024 eller senere. Men fra dansk side har regeringen valgt, at direktivet skal overholdes. Så hurtigt som muligt.
Erhvervsministeriet har fremlagt et lovforslag, der skal gøre det til dansk lovgivning allerede fra 2022. EU-direktiver skal overholdes.
Men skal vi ikke udnytte de fleksible rammer, som stilles til rådighed? Og skal vi gå længere, end der kræves af os? Nej, det vil være en rigtig dum løsning.
Af flere årsager: det vil gøre det dyrere for kunderne, fordi det er betydeligt dyrere at udstede de særlige gældsinstrumenter.
Det vil sige dyrere for privatkunder og erhvervskunder. Og det vil da være den helt forkerte vej at gå i en tid, hvor mange danske husholdninger og virksomheder er presset økonomisk som følge af coronakrisen.
Derfor er der behov for en fleksibel fortolkning af kravene, der gør det lettere for banker og realkreditinstitutter at hjælpe husholdninger og virksomheder igennem de svære tider, som vi befinder os i.
Højere omkostninger
Det er også det forkerte at gøre i forhold til konkurrence med de øvrige lande omkring os. Vi beder ikke om at blive undtaget for krav.
Men når myndighederne i de øvrige nordiske lande har udskudt den fulde indfasning til 2024 under henvisning til coronakrisen, og når myndighederne i Bankunionen samtidig også vil indføre et lavere krav, hvad angår de særlige gældsinstrumenter, så bør den danske regering gøre det samme.
Ellers vil det medføre ulige konkurrencevilkår for danske banker. De fire største, systemisk vigtige danske banker forventes at få et kapitalkrav til at dække tab, hvis instituttet bliver nødlidende, på omkring 260 mia. kr.
Havde de været placeret i et land i Bankunionen, og derved være underlagt den regulering, der gælder på området i Bankunionen, vil kravet derimod blive på omkring 190 mia. kr.
Forskellen betyder, at de danske SIFI-banker årligt skal bruge i omegnen af 350 mio. kr. mere på de særlige gældsinstrumenter end tilsvarende europæiske banker.
Dertil kommer også en årlig ekstraomkostning for realkreditten. I Sverige og Norge – der ligesom Danmark står udenfor Bankunionen – har myndighederne udskudt den fulde indfasning af kravene til 2024. Det betyder yderligere, at de danske banker i årene frem til 2024 har en væsentlig højere omkostning end de 350 mio. kr. årligt til de særlige gældsinstrumenter end tilsvarende svenske og norske banker.
Det er en årlig ekstraomkostning, som de danske SIFI-banker ovenikøbet har været pålagt gennem de senere år.
En anden løsning
Man kan med rette spørge, om de danske myndigheder mener, at den regulering, bankerne er underlagt i Bankunionen, er utilstrækkelig, siden man i Danmark vælger en strammere implementering af samme regelsæt?
Regeringens eget nedsatte organ, Erhvervslivets EU- og Regelforum, som skal sikre enklere regulering for erhvervslivet, er kommet med en klar anbefaling om, at disse krav for alle danske pengeinstitutter først skal implementeres 1. januar 2024.
Vi håber naturligvis, at ministeren lytter til sit eget rådgivende organ. Og vi håber, at den finansielle forligskreds vil sikre, at der findes en anden løsning.
For det er alt for dyrt for kunder, erhvervsliv og samfundet, hvis Danmark skal være duks.