Grundskylden vil stige med ca. 650 kr. for en gennemsnitlig boligejer i 2021, og det svarer til en stigning på ca. 6,3 pct. De største stigninger findes nord for København i Rudersdal og Hørsholm kommuner. De mindste stigninger findes i Morsø og Aabenraa kommuner. Det viser beregninger, som Finans Danmark har lavet på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik.
”Mange boligejere kan forvente at se et større beløb på ejendomsskattebilletten for 2021, som de modtager fra deres kommune. For en gennemsnitlig boligejer vil grundskylden nemlig stige med 650 kr. Det betyder, at grundskylden i 2021 vil udgøre ca. 11.040 kr. for en gennemsnitlig boligejer,” siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
Store forskelle mellem kommuner og ejendomskategorier
Der er dog store kommunale forskelle på, hvor meget grundskylden stiger for den enkelte boligejer, og der er også stor forskel på, om boligejeren bor i hus eller lejlighed.
Husejere i Frederiksberg og Rudersdal kommuner står til at få de største stigninger. Her vil en gennemsnitlig husejer skulle betale henholdsvis ca. 3.310 og 2.770 kr. mere. Til sammenligning vokser regningen for en gennemsnitlig husejer i Morsø og Tønder kommuner kun med ca. 50 og 120 kr.
Blandt lejlighedsejerne står ejere i Hørsholm og Rudersdal kommuner til de største stigninger. Her vil en gennemsnitlig lejlighedsejer skulle betale henholdsvis ca. 640 og 570 kr. mere. Til sammenligning stiger regningen kun med ca. 20 kr. for en gennemsnitlig lejlighedsejer i Norddjurs kommune, mens en gennemsnitlige lejlighedsejer i Ishøj kommune ikke vil opleve en stigning.
”Det er især i og nord for København, at boligejernes regning til kommunen stiger. Selvom grundlaget for grundskylden også her kun kan stige med 6,4 pct. i 2021, betaler boligejerne i de kommuner allerede mere end gennemsnittet, og derfor stiger regningen mere i kroner og øre. Det er nemlig de boligejere, der i forvejen betaler mest i grundskyld, der kan risikere den største stigning,” siger Ane Arnth Jensen og fortsætter:
”Ser man på forskellen mellem huse og lejligheder, er det generelt husejere, der vil opleve den største stigning i grundskylden. En gennemsnitlig husejer står til at stige ca. 760 kr. i grundskyld, mens en lejlighedsejer står til at stige ca. 320 kr.”
Boligejerne optager lån i kommunen
De fleste boligejere vil dog ikke skulle have flere penge op af lommen fra næste år. Det skyldes, at et politisk flertal har besluttet, at stigningen i grundskylden fra 2018 skal indefryses, indtil ejerne sælger boligen. Det betyder, at boligejerne automatisk optager et lån hos kommunen på det beløb, som grundskylden stiger med, set i forhold til grundskylden i 2017.
”Boligejerne skal ikke være bange for at blive beskattet ud af deres bolig som følge af en større grundskyldsregning. Stigninger i grundskyldsbetalingen indefryses nemlig og skal først betales, når ejerne sælger boligen. Men man skal som boligejer være opmærksom på, at man kan have et lån hos kommunen,” siger Ane Arnth Jensen og fortsætter:
”Fra andet halvår 2021 forventes indefrysningsordningen at blive frivillig. Boligejerne vil derfor kunne vælge at indfri deres lån hos kommunen, og efterfølgende løbende betale deres fulde grundskyldsregning.”
Der vil dog også være boligejere, der slet ikke vil opleve en stigning i grundskylden i 2021, ligesom der vil være boligejere, der stiger meget mere end gennemsnittet. Hvis boligejeres grundskyld ikke stiger, skyldes det, at de allerede i dag betaler grundskyld af den seneste grundvurdering.
Fakta
- Med boligforliget i 2017 blev det politisk bestemt at indføre en midlertidig indefrysningsordning for grundskyld. I perioden fra 2018 og frem til det nye boligskattesystem, som forventes at træde i kraft i 2024, indefryses stigninger i grundskylden automatisk – ud over en bagatelgrænse på 200 kr. per ejer.
- Boligejerne beskattes i dag med en grundskyldspromille, der fastsættes hvert år. Promillen betales af den seneste offentlige vurdering af boligejernes grund. Fordi ejendomsvurderingssystemet er blevet nedlagt, er den seneste grundværdi i dag 2011-vurderingen. Fra 2003 har der dog været et såkaldt skatteloft over grundskylden. Det har medført, at mange boligejere i dag betaler grundskyld af en la-vere grundværdi end 2011-vurderingen. Siden 2003 har den grundvurdering, der ganges med grund-skyldspromillen for at finde grundskylden, nemlig maksimalt kunne stige med den såkaldte regule-ringsprocent.
- Reguleringsprocenten fastsættes hvert år af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansud-valg. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. og udgør i 2021 6,4 pct.
- Ingen kommuner har valgt at ændre grundskyldspromillen fra 2020 til 2021.