Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Bankerne har længe solgt varer til under indkøbspris

Publiceret 29-12-2020
Nyhed

Renteniveauet i Danmark er faldet betydeligt siden finanskrisen i 2008, og Nationalbankens indskudsbevisrente har været negativ siden midten af 2012. Men bankernes indlånsrenter er ikke fulgt med Nationalbankens rente ned. Det betyder, at de danske banker i mange år har undladt at sende regningen for de negative renter videre til særligt husholdningerne for indestående i deres bank. Det viser tal fra Nationalbanken.

Bankerne er tvunget til at placere de indskud fra kunderne, som de ikke kan låne ud, til negative renter i blandt andet Nationalbanken. Det betyder, at bankerne isoleret set taber på at opbevare kundernes penge, hvis de fastholder indlånsrenten på nul. Eller sagt med andre ord: De sælger indlån til kunderne til under indkøbspris.

Nationalbanken fastsætter indskudsbevisrenten for at holde kronekursen stabil over for euro som følge af den danske fastkurspolitik. Nationalbanken fastsatte for første gang en negativ indskudsbevisrente i midten af 2012, og især herfra er bankernes indlånsrente aftaget langt mindre end indskudsbevisrenten, idet indlånsrenten indtil for ganske nylig er forblevet positiv for privatkunder.

”Før i tiden var det sådan, at bankerne betalte en lavere rente for dit og mit indestående i banken, end den rente banken selv kunne placere penge til i Nationalbanken. Det vil sige, at bankerne havde en vis indtjening ved at placere kunders indlån i Nationalbanken. Men det har de lave renter jo fået vendt fuldstændigt på hovedet. Siden 2009 har bankernes indlånsrenter for virksomheder – og i særlig grad for husholdninger – været højere end Nationalbankens rente. Derfor har bankerne – når vi taler om indlån - i efterhånden mange år solgt deres varer til langt under indkøbspris”, siger cheføkonom Niels Arne Dam.

”De lave renter har været til stor gavn for privatkunder og virksomhederne, fordi de danske banker i mange år har undladt at sende regningen for de negative renter videre til deres kunder for indlån. Oven i det er udlånsrenten jo også lav, så kunderne får billige lån. Og det gør ondt på bankernes indtjening – også fordi vi i øjeblikket ser et rekordstort indlån, som ikke er muligt at låne ud. Derfor kan vi nu konstatere, at flere banker i højere grad fastsætter negative rentesatser på indlån. Mange erhvervsvirksomheder har været vant til negative renter i et stykke tid. Og så må vi ikke glemme, at selv om mange banker nu har indført negative renter på store indskud fra privatkunder, så står en betydelig del af danskernes samlede indlån altså stadig i banken til nulrente”, siger Niels Arne Dam.

De negative renter er ikke kun et dansk fænomen. Euroområdet fik negativ rente i midten af 2014 – altså to år senere end i Danmark – og i lande som Tyskland og Holland ser man nu, at bankerne også begynder at sætte beløbsgrænsen ned for negative renter på indlån. Det er primært en række internationale økonomiske forhold som bl.a. den lave vækst i euroområdet og det forhold, at vi på tværs af verden lever længere og derfor sparer mere op, der giver sig udslag i negative renter. Senest har coronakrisen bidraget til, at renterne har fået endnu et tryk ned, og at der er udsigt til negative renter mange år frem.

 

Fakta:

  • Indlånsmarginalen er forskellen mellem indskudsbevisrenten og bankernes indlånsrente. Den er et udtryk for, hvor meget banken tjener ved at placere kunders indlån i Nationalbanken.
  • Nationalbanken styrer renteniveauet i Danmark med indskudsbevisrenten. Den har siden marts måned i år ligget på -0,6 pct., men har været negativ næsten uafbrudt siden midten af 2012.
  • Indskudsbevisrenten har været faldende siden 2008, men bankernes indlånsrenter er ikke fulgt med indskudsbevisrenten nedad. I 2009 skiftede bankernes indlånsrenter til at være højere end indskudsbevisrenten – mod normalt at være lavere.
  • Tidligere beregninger fra Finans Danmark har vist, at i de 10 år forud for finanskrisen var bankernes indlånsmarginal positiv med et gennemsnit i perioden 1998-2007 på 0,9 procentpoint. Det svarer til, at 100 kroner i øget indlån gav banken en indtægt på 90 øre ved placering i indskudsbeviser.
  • Indlånsmarginalen er efterfølgende faldet og har været negativ siden 2009. Det betyder, at et øget indlån uafbrudt siden 2009 har kostet bankerne penge. 
  • Indlånet i bankerne er i øjeblikket rekordstort. Alene de danske husholdninger har over 1.000 mia. kr. stående på indlånskonti i de danske banker.
  • De danske husholdninger fik +0,08 pct. i rente på deres samlede indlån i oktober 2020 ifølge Nationalbanken. Det afspejler blandt andet, at en stor del af danskernes indlån fortsat står til en rente på 0 pct.

 

Anm.: Effektive rentesatser på udestående indenlandsk indlån fra pengeinstitutter. Seneste observation er ultimo oktober 2020. Såkaldt udlånsrelaterede indlån (fx uudnyttede rammer for prioritetslån) indgår i bankernes indlånsrente, hvilket øger niveauet.

Kilde: Nationalbanken samt Finans Danmarks beregninger.

 

Anm.: Effektive rentesatser på udestående indenlandsk indlån fra pengeinstitutter. Før 2003 er kun en statistik for gennemsnitlige indlånsrenter tilgængelig. Seneste observation er 3. kvartal 2020. Såkaldt udlånsrelaterede indlån (fx uudnyttede rammer for prioritetslån) indgår i bankernes indlånsrente, hvilket øger niveauet.

Kilde: Nationalbanken, Danmarks Statistik samt Finans Danmarks beregninger.

 

Kristine Racina

Senior presserådgiver

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde