Der skal tages hånd om samfundets udfordringer. Det støtter Finans Danmark. Men at lade én udvalgt branche betale for specifikke velfærdsreformer, som i tilfældet med tidlig tilbagetrækning, er uholdbart for hele samfundet.
”Vi plejer i Danmark ikke at skelne mellem, hvor meget af indtjeningen, man skal betale, afhængigt af om man laver maskiner eller lån. Det er et skråplan, at man – uden en snert af fagøkonomiske argumenter - udvælger særlige sektorer, der skal betale særlige reformer. Banker og realkreditinstitutter bidrager i forvejen med 10 milliarder årligt i skat og afgifter, som går direkte til velfærd. Vores bidrag er fordoblet på 10 år – og til gavn for hele samfundet”, siger Ulrik Nødgaard.
Samfundet har brug for en stærk finanssektor
Forslaget om, at finanssektoren skal betale for en tidligere pensionsalder for særligt nedslidte, kommer samtidig med, at landet er ramt af coronakrise. Det betyder, at landets virksomheder – hvor en række virksomheder er hårdt ramt økonomisk - har brug for en stærk finanssektor. Ikke en sektor med en svækket udlånsmuskel.
”En særskat vanskeliggør finanssektorens evne til at løfte sin samfundsopgave med at understøtte vækst og beskæftigelse. Finanssektoren løfter sin samfundsopgave – fx som nu under coronakrisen, hvor sektoren for alvor har løftet og understøttet tusindvis af virksomheder og familier med mange milliarder. Den indsats må ikke bremses”, siger Ulrik Nødgaard.
Samtidig er finanssektoren i forvejen under pres med negative renter og faldende indtjening.
”Finanssektoren har ikke en overnormal indtjening. Sammenlignet med C25-indekset og dermed en lang række andre danske virksomheder, ligger vi i den lave ende, når det kommer til indtjening og afkast. Der er derfor ikke noget økonomisk argument for en differentieret selskabsskat. Modellen er skidt for væksten i Danmark, der har brug for en robust finansiel sektor”, siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.