Finans Danmark støtter tiltag, der sikrer, at der tages hånd om samfundets udfordringer. Men at lade én sektor betale, som i tilfældet med tidlig pension, er uholdbart for hele samfundet.
”Uanset hvordan man vender og drejer det, så kan en stor del af regningen ende hos kunderne. Og det er jo os alle sammen. Hvis man overfører erfaringerne fra lignende skatter i udlandet, så risikerer en almindelig familie at se frem til en regning på 1.400 kr. om året, hvilket ikke er småpenge”, siger administrerende direktør i Finans Danmark Ulrik Nødgaard.
Dertil kommer, at særskatten kan gøre det vanskeligere for finanssektoren at løfte sin samfundsopgave med at understøtte vækst og beskæftigelse i hele samfundet. En opgave som senest har været markant under coronakrisen, hvor landets banker har hjulpet virksomheder og private med lån for knap 100 mia. kroner, der er med til at hjælpe dem gennem krisen.
Også den fælles velfærd får hvert år et stort bidrag fra finanssektoren:
”Finanssektoren betaler hvert år 15 mia. kroner i skatter og afgifter, som går direkte til velfærd. Alene banker og realkreditinstitutter tegner sig for de 10 mia. kroner. Det er et bidrag, som er fordoblet over de seneste 10 år. Dertil kommer vores samfundsbidrag i form af f.eks. udvikling af digitale løsninger, motor for grøn omstilling, frontløber i bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og bidrag til at løfte den finansielle forståelse”, siger Ulrik Nødgaard.
Lønmodtagerne skal til lommerne
Med afsæt i internationale erfaringer og forskningsresultater har Finans Danmark vurderet de mulige konsekvenser af den bebudede særskat på finanssektoren. Analysen viser, at for en dansk familie med to forældre, der er lønmodtagere på enten grund- eller mellemniveau og bor i ejerbolig, kan den ekstra årlige regning for at være kunde i f.eks. en bank ende på 1.400 kroner. Også pensionister risikerer at blive ramt, hvis de har gæld i banken. Et eksempel er parret, der tidligere var lønmodtagere på enten grund- eller mellemniveau med ejerbolig. Sådanne familier er der 110.000 af i Danmark. De er i gennemsnit knap 73 år og har en samlet årsindkomst på 410.000 kroner. Gælden er på godt en mio. kroner. Ifølge beregningerne får de en ekstraregning for den tidligere pension på 800 kroner om året.
”Bankerne har de senere år haft faldende indtjening, blandt andet på grund af negative renter. Samtidig er udgifterne steget til bl.a. bekæmpelse af økonomisk kriminalitet. Hvis vi samtidig skal være i stand til at yde de lån, befolkningen og virksomhederne har brug for, er der ikke andre steder at sende størstedelen af regningen hen end til kunderne”, siger Ulrik Nødgaard.
”Vigtige samfundsreformer skal finansieres bredt – ikke via særskatter til udvalgte brancher. Danmark har brug for en sund og robust finanssektor, som kan understøtte samfundet i opgang – og nedgangstider. Det kræver rimelige vilkår – og særskatten er ikke rimelig”, siger Ulrik Nødgaard.
Læs hele analysen: Effekter af særskat på den danske banksektor.
