Analyse af investorkulturen i Danmark
Publiceret 10-11-2020
Analyse
Mange voksne danskerne – og særligt de ældre – har store og stigende private opsparinger ved siden af deres pension. Det er naturligvis en positiv udvikling. Men i mange tilfælde står hele eller langt det meste af opsparingerne inaktivt placeret i banken og har gjort det igennem flere år. Kun lidt over hver fjerde voksne dansker investerer ud af deres private frie formue, og de fleste investerer for relativt små beløb – og typisk i enkeltaktier. En mindre del af danskerne investerer i fonde, der til gengæld er det foretrukne investeringsprodukt blandt dem, som investerer for relativt store beløb, og som har fokus på, at pengene investeres professionelt og med god risikospredning.