”Beslutningen om et samlet ankenævn sker i kølvandet på den vellykkede sammenlægning af Pengeinstitutankenævnets og Realkreditankenævnets sekretariater vi lavede i 2017. Det medførte en mere enkelt proces for forbrugerne, som vi nu også kan tilbyde på investeringsområdet,” siger Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk.
”Ved at sammenlægge alle tre finansielle ankenævn til ét kan forbrugerne nu gå ind på én hjemmeside, en klageportal og en vedtægt. Hvis en forbruger fx indbringer en klagesag over to finansielle virksomheder fra hver sin branche, skal forbrugeren nu kun betale et klagegebyr – og klage et sted,” siger Ane Arnth Jensen viceadministrerende direktør i Finans Danmark
Sammenlægningen af ankenævnene finder officielt sted pr. 1. februar 2019. Ulla Wulff Kjær fortsætter som direktør for ”Det finansielle ankenævn”.
For yderligere information kontakt:
Finans Danmark - Stine Luise Goll på telefon: 30 16 10 09
Forbrugerrådet Tænk - Thor Seierø på telefon: 25 88 20 16