Opdateret 18.10.2019
Vi har fuld forståelse for, at nogle kunder oplever det som irriterende – eller som en mistænkeliggørelse af helt almindelige kunder.
Vi har derfor samlet en lille oversigt over lovgivningen – og nogle typiske spørgsmål fra kunderne.
Hvorfor kræver banken at se mit pas eller kørekort?
Hvidvasklovens § 11 siger, at banken skal indhente identitetsoplysninger om alle sine kunder og kontrollere de indhentede oplysninger. Banken skal som minimum kende kundens navn og cpr-nr. Hvidvaskloven tager ganske vist ikke direkte stilling til, hvilke type dokumentation der skal benyttes som kontrol. I Finanstilsynets vejledning til loven står der imidlertid, at det f.eks. kan være, at bankerne får forevist pas eller kørekort som dokumentation – det kan også kombineres med eksempelvis sundhedskort.
Tilsynets anbefaling til, hvilken dokumentation, der skal benyttes, er derfor ret klar. Læg dertil, at tilsynet normalt lægger sin egen vejledning til grund ved tilsynsbesøg. Det er den virkelighed, banker agerer i – derfor beder de som oftest også om pas.
Andre officielle dokumenter som eksempelvis dåbsattest, vielsesattest eller årsopgørelser kan også anvendes som dokumentation.
Hvorfor skal helt almindelige lønmodtagere også granskes for hvidvask?
Bankerne skal kende alle deres kunder – uanset forretningsomfang og formål. Bankerne skal også foretage individuelle risikovurderinger af alle kundeforhold. Og selv om det lyder besnærende bare at fjerne overvågningen af transaktioner fra alle "almindelige lønmodtagere", vil det være i direkte modstrid med loven.
Bankerne skal sikre sig, at kundernes oplysninger løbende opdateres. Det betyder, at banken kan være forpligtet til at spørge til kundens oplysninger og dokumentation flere gange i løbet af kundeforholdet.
Bankernes indsats for at kende sine kunder så godt som muligt kan sammenlignes med sikkerhedskontrollen i lufthavnen, hvor alle bidrager til den fælles sikkerhed.
Jeg har ingen lån i banken – og jeg har aldrig overtræk. Hvorfor skal jeg identificere mig?
Kravet om kundekendskab handler ikke om kredit eller risikoen for tab. Det er et spørgsmål om at forhindre hvidvask og terrorfinansiering, som bankerne tager meget alvorligt. Derfor følger vi lovens intention og beder alle kunder om at identificere sig.
Jeg har allerede vist pas én gang. Nu bliver jeg spurgt igen. Hvorfor?
Bankerne har pligt til at indhente nye oplysninger og dokumentation, hvis man bliver usikker på, om de tidligere oplysninger er korrekte eller tilstrækkelige. Derudover skal banken løbende holde kunders oplysninger og dokumentation opdateret.
Hvis man er kunde i flere institutter, skal man identificere sig i alle institutterne.
Gælder reglerne også i realkreditinstitutter?
Ja, alle kreditinstitutter – det vil sige både banker, sparekasser, andelskasser og realkreditinstitutter – skal have kontrolleret deres kunders identitet.
Banken stiller mig mange personlige spørgsmål?
Banken skal have et godt kendskab til alle sine kunder. Det betyder, at banken ofte skal kende til kundens formål med kundeforholdet til banken, kundes forventede brug af banken og omfanget heraf, kundens formue og formuens oprindelse.
Det kan f.eks. være, at kunden forventer flere gange at overføre penge til udlandet, fordi kunden har et familiemedlem i udlandet eller fordi kunden ejer et sommerhus i udlandet.
Hvorfor spørger banken, de kan jo bare se på min konto?
Banken skal kunne dokumentere de oplysninger, som banken bruger til at kende kunden. Banken kan derfor ikke nøjes med, at bankens rådgiver kender kunden godt. Desuden kan banken ikke se kundens kontooversigt på samme måde, som kunden selv. Banken kan f.eks. ikke se forretningsnavne eller beskeder, der er sendt med en overførsel.
Har banken ret til at opbevare en kopi af mine legitimationsdokumenter?
Ja. Både hvidvasklovens § 30 og afsnit 26 i tilsynets vejledning siger klart, at man som bank har pligt til at opbevare en kopi af dokumentationen for kundens oplysninger.
Formålet med reglerne er, at bankerne har et godt betryggende kendskab til deres kunder, og at de kan godtgøre det over for tilsynet.