Effekten af nye nedskrivningsregler svarer til at øge den kontracykliske buffer
Udlånsvæksten har i den nuværende højkonjunktur været moderat. Samtidig er der sket en markante forbedring af institutternes kapitalpolstring i dag i forhold til før finanskrisen. På trods heraf har erhvervsministeren, efter indstilling fra Det Systemiske Risikoråd, fastsat den kontracykliske kapitalbuffer til 1% af de risikovægtede eksponeringer. I dag gælder en buffersats på 0,5% og den sidste halve procent aktiveres pr. 30. september i år.
I sin seneste henstilling fra september 2018 forventede Det Systemiske Risikoråd at henstille til en yderligere forhøjelse på 0,5 procentpoint på sit møde i dag. Finans Danmark mener, at Det Systemiske Risikoråd bør tage flere aspekter af institutternes kapitalforhold med i sine betragtninger når den kontracykliske kapitalbuffer fastsættes – herunder overgangen sidste år til nye internationale regnskabsregler, som betød, at institutterne måtte indregne en væsentlig stigning i de akkumulerede nedskrivninger.
Ved indgangen af 2018 trådte nye nedskrivningsregler i kraft for alle danske kreditinstitutter. Reglerne betyder, at institutterne skal foretage nedskrivninger allerede, når lånet gives, og fuldt ud nedskrive det forventede tab, hvis der sker en betydelig stigning i kreditrisikoen. Under de tidligere nedskrivningsregler skulle der først nedskrives, når tabene var indtrufne.
Overgangen til de nye regnskabsregler betød, at institutterne skulle indregne en væsentlig stigning i de akkumulerede nedskrivninger, selvom den underliggende kvalitet af udlånene var uændret. I maj 2018 offentliggjorde Finanstilsynet på baggrund af indberetninger fra institutterne, at effekten af overgangen på de samlede nedskrivninger for de danske kreditinstitutter kunne skønnes til at være i niveauet 6-7 mia. kr.
Lægges 6 mia. kr. på den baggrund til grund og fratrækkes skatteværdien (22 % x 6 mia. kr.) giver det en egenkapitalpåvirkning på 4,7 mia. kr. Risikorådet har vurderet, at en orøgelse af den kontracykliske buffer med 0,5 procentpoint kræver yderligere kapital på 7 mia. kr. Dermed svarer effekten af overgangen til de nye nedskrivningsregler til en forøgelse af den kontracykliske buffer på 0,33 procentpoint. Man kan således sige, at den kontracykliske buffer i dag således er på 1,33% hvis man tager højde for effekterne af de nye nedskrivningsregler, jf. figuren nedenfor.
Påvirkningen af de nye nedskrivningsregler på institutternes egenkapital er således så betydelig, at effekten efter Finans Danmarks vurdering bør indgå i vurderingen af det rigtige niveau for den kontracykliske kapitalbuffer i tiden fremover.
Mere end dobbelt så meget kapital i dag end før krisen
En central lære af finanskrisen var, at kreditinstitutterne ikke havde tilstrækkeligt med kapital til at absorbere de tab, som krisen medførte. Den skærpede kapitalregulering som fulgte i kølvandet på finanskrisen, har således haft til formål at øge både mængden og kvaliteten af institutternes kapital. Og øvelsen er lykkes. Således er den egentlige kernekapital, som er den mest tabsabsorberende kapital og dermed den stærkeste beskyttelse mod konkurs, steget fra 8,1% af institutters risikovægtede eksponeringer i 2007 til 19,3% ved indgangen til 2018.
