Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Godt nyt for boligkøberne: Laveste prisstigninger i flere år

Publiceret 21-06-2019
Nyhed

Prisstigningerne på både huse og ejerlejligheder er bremset op, og i dag er priserne kun en smule højere end for et år siden. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.

Salgspriserne på parcel- og rækkehuse var i 1. kvartal 2019 1,2 pct. højere end i samme kvartal året før. I samme periode steg priserne på ejerlejligheder 0,7 pct. Det er de laveste årlige prisstigninger på ejerlejligheder og huse siden henholdsvis 2012 og 2014.

”Vi så allerede i slutningen af sidste år en opbremsning i boligpriserne. Den er fortsat ind i 2019, og vi ser nu de laveste prisstigninger på huse og ejerlejligheder i flere år,” siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark, men påpeger samtidig:

”Man skal dog huske på, at det sker efter flere år med høje prisstigninger på især ejerlejligheder, og priserne er derfor stadig på et højt niveau.”

Udover at priserne på boligmarkedet tager sig en puster, er der også lidt flere ejerlejligheder til salg end tidligere, og renten er tilmed historisk lav.

”Alt i alt har udviklingen det seneste år været gunstig for boligkøberne. Huse og ejerlejligheder koster næsten det samme som for et år siden. Og kigger man efter en ejerlejlighed, har der den seneste tid været lidt flere at vælge imellem, end der generelt har været de seneste år. Oven i det er renterne fortsat faldet i første halvdel af 2019, og det betyder endnu billigere realkreditlån,” siger Ane Arnth Jensen.

Hent hele statistikken her.

 

Kristine Racina

Presserådgiver

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde