I forhold til vismandsrapporten har Finans Danmark en række bemærkninger, og vil i denne kommentar fremhæve særligt to områder:
Bankernes indtjening
Vismændene viderebringer uden kommentarer Nationalbankens vurdering, at der ”fortsat er høj indtjening” i kreditinstitutterne.
”Vi finder vismændenes fremstilling af bankernes indtjening unuanceret. På trods af ekstraordinære indtægter på de omfattende låneomlægninger er indtjeningen i bankerne faldende, hvilket bekræftes af de seneste regnskaber for 1. halvår 2019. Bankernes indtjening er faldet 40 pct. fra 2017 til 2019 samtidig kan vi se, at bankerne har en lavere indtjening sammenlignet med andre brancher,” siger administrerende direktør i Finans Danmark, Ulrik Nødgaard.
Finans Danmark peger på, at blandt de drivende faktorer er de lave renter, som presser bankernes nettorenteindtægter, samtidig med at en intensiveret indsats for at forhindre hvidvask øger omkostningerne. Samtidig understreger Finans Danmark, at det med en faldende indtjening og afkast til investorerne er svært at se gode økonomiske argumenter for den særskat af den finansielle sektor, som regeringen og dens støttepartier har diskuteret længe, og som De Radikale senest har fremlagt deres bud på. Finans Danmark opfordrer formandskabet til at forholde sig til, om en særskat fagligt kan forsvares.
”Vi mener ikke at en særskat til den finansielle sektor er gavnligt for samfundsøkonomien. Det vil, som Finansministeriets beregninger også viser, hæmme væksten og beskæftigelsen i Danmark. Jeg havde gerne set, at vismændene i deres rapport tog stilling til særskatten, nu de tager stilling til bankernes indtjening. Det vil jeg gerne opfordre dem til at tage med næste gang,” lyder det fra Ulrik Nødgaard.
Internationale institutioner som IMF og EBA har understreget, at en robust indtjening i bankerne er en forudsætning for et stabilt og velfungerende finansielt system, og de har i den sammenhæng udtrykt bekymring for indtjeningen i de europæiske banker. Mens de danske bankers indtjening fortsat genererer et afkast, der er pænt i europæisk sammenhæng, ligger niveauet nu lavt i forhold til, hvad der efter IMF’s opfattelse karakteriserer en sund bank.
Kapitalafkast
Mens især de risikofrie renter er faldet betydeligt, viser formandskabet gennem nye beregninger, at kapitalafkastet ikke er faldet i samme omfang.
”Det er en vigtig pointe, som formandskabet fortjener ros for at tage op. Det understreger behovet for at se grundigt på forhold og forvridninger, der er med til at fastholde en stor risikopræmie på erhvervsinvesteringer” siger Ulrik Nødgaard.
Det gælder blandt andet den finansielle regulering, reguleringsbyrden på erhvervslivet generelt og den samlede kapitalindkomstbeskatning, herunder ordninger der skal sikre incitamenter til at investere risikofyldt, såsom aktiesparekontoen og investorfradraget. I sidste ende vil en nedbringelse af risikopræmien på reale kapitalinvesteringer bidrage til øget vækst og lette presset på pengepolitikken og de negative renter.