Finans Danmarks nye risikofrie referencerente for det danske kronemarked
Finans Danmark har det seneste års tid arbejdet intensivt med udviklingen af en ny referencerente for det danske kronemarked. Dette arbejde er et resultat af de anbefalinger, som Financial Stability Board, FSB, offentliggjorde i en rapport fra 2014. Overordnet set anbefalede FSB, at referencerenter bør fastsættes på baggrund af den aktivitet, som kan observeres på pengemarkederne - de skal med andre ord være transaktionsbaserede, og ikke baseres på de bankkvoteringer, som i dag udgør fundamentet for referencerenterne. Fordelen ved transaktionsbaserede referencerenter er, at markedsdeltagernes tiltro til renterne vil øges gennem øget transparens, hvorved referencerenterne bliver mere robuste. Samtidig er transaktionsbaserede renter svære at manipulere, hvilket vil minimere risikoen for fremtidige skandaler a la den, man så i 2011/2012, hvor nogle britiske storbanker manipulerede med den engelske referencerente LIBOR (London interbank offered rate).
Finans Danmarks arbejde med at udvikle en transaktionsbaseret referencerente har været besværliggjort af det forhold, at aktiviteten på den del af pengemarkedet, som er relevant i forhold til referencerenter, nemlig det usikrede pengemarked, er reduceret betydeligt i årene efter finanskrisen. Det skyldes, at bankernes finansieringsstruktur er ændret såvel som, at efterkrisereguleringen har reduceret likviditeten på det usikrede pengemarked.
Gennem en omfattende dataanalyse i konstruktivt samarbejde med Nationalbanken er det dog lykkedes at udvikle en transaktionsbaseret referencerente for det danske kronemarked, som på lange stræk ligger op ad de løsninger, som den europæiske centralbank, ECB, og Bank of England har valgt i deres arbejde med at overgå til transaktionsbaserede referencerenter. Konkret peger vi på, at O/N indlån i bankerne er en velegnet kandidat som en ny dansk transaktionsbaseret referencerente, blandt andet fordi omsætningen på dette delsegment er størst, og fordi handelsaktiviteten her er bredt ud på flest institutter.
I forhold til den videre proces igangsættes der i efteråret 2019 en testfase, hvor bankerne hver måned indberetter de data, der danner baggrund for den nye referencerente. Herefter testberegnes referencerenten, og data om renten offentliggøres på Finans Danmarks hjemmeside. Yderligere vil der i efteråret blive arbejdet med at analysere mulighederne for at supplere den nye referencerente med en rentekurve med længere løbetider. Det er således vores forventning, at den nye danske transaktionsbaserede referencerente også fremadrettet vil sikre den troværdighed i markedet, som er fundamentet for, at de danske realkreditlån er bundet op på robuste og transparente referencerenter.
Referencerenter er vigtige for økonomien for både private og virksomheder
Vi kender alle begrebet rente i forbindelse med fx betaling af rente på bankgæld, modtage renteindtægt på opsparing eller betale rente på sit boliglån. Derimod er der sikkert mange, som står mere uforstående overfor, hvad begrebet referencerenter dækker over. Referencerenter spiller dog en stor rolle ikke kun for det finansielle system men også for mange boligejere og virksomheder.
Der er tre hovedårsager til, at referencerenter er vigtige for et velfungerende finansielt system. Den første er den rolle, de spiller som reference i kontrakter, som er indekseret til variable renter. Når man anvender referencerenter til at værdiansætte finansielle kontrakter, gøres disse mindre komplekse, og samtidig fremmes standardisering, hvilket øger gennemsigtigheden på markedet for finansielle kontrakter.
Transaktionsomkostningerne falder derved, hvilket understøtter likviditeten på markederne. Den anden er referencerenternes store anvendelse ved værdiansættelse af balanceposter, hvor de fx anvendes som diskonteringssatser for finansielle instrumenter eller til regnskabsformål. Endelig finder referencerenter bred anvendelse på derivatmarkederne i forbindelse med produkter som swaps, optioner og terminskontrakter. Disse anvendelsesområder er så brede, at Europa-Kommissionen har beregnet, at den europæiske referencerente EURIBOR (euro interbank offered rate) bliver anvendt til kontrakter til en værdi af hele 180 billioner euro, hvoraf de fleste er renteswaps.
Selvom referencerenterne har brede anvendelsesområder, som beløbsmæssigt når astronomiske niveauer, kan disse anvendelsesområder lyde tekniske og langt fra forhold, som er vigtige for boligejere og virksomheder. Men referencerenterne spiller direkte ind i de økonomiske forhold for netop boligejere og virksomheder. Kontrakterne, hvorpå referencerenterne anvendes, omfatter nemlig også realkreditlån til husholdninger og virksomheder. Finans Danmark har beregnet, at ved udgangen af første kvartal i år var omkring 20 pct. af alle danske realkreditlån tilknyttet en referencerente. Dette svarer til, at realkreditlån for i omegnen af 600 mia. kroner er bundet op på en referencerente. Udviklingen i og niveauet for referencerenterne og den måde, hvorpå referencerenter fastsættes, spiller derved en meget central og direkte rolle for boligejernes og virksomhedernes økonomi.