Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Analyse: EBA: høje kapitalprocenter, lave non-performing loans men lav indtjening blandt europæiske banker

Publiceret 16-04-2019
Analyse

Den europæiske bankmyndighed (EBA) offentliggjorde i sidste uge sin kvartalsvise Risk Dashboard, som beskriver hovedrisiciene for og sårbarheden i den europæiske banksektor ved udgangen af 2018. Undersøgelsens hovedkonklusion er, at kreditkvaliteten af de europæiske bankbalancer er forbedret det seneste år, kapitalprocenterne er stabile, men sektorens indtjening ligger under det niveau, som EBA mener er langsigtet holdbart. Disse konklusioner er også gældende for de danske banker, som har deltaget i undersøgelsen.

EBA opdaterer sit Risk Dashboard kvartalsvist, og analysen for 4. kvartal 2018 omfattede 150 europæiske banker svarende til 80 pct. af den samlede bankbalance i EU. Fra dansk side har Danske Bank A/S, Nykredit Realkredit A/S, Jyske Bank A/S og endelig Sydbank A/S deltaget i analysen. Nærværende korte analyse gennemgår indtjening, kapitalprocenter og non-performing loans for den europæiske og danske banksektor.

Udviklingen i bankernes indtjening
En af forudsætningerne bag modstandsdygtige banker, som er i stand til at absorbere de tab, som nedgange i den økonomiske aktivitet uundgåeligt vil resultere i, er en solid indtjening i form af afkastet på egenkapital, RoE. Det bekymrer derfor EBA, at RoE for den samlede europæiske banksektor endte på kun 6,5 pct. ved udgangen af 2018, hvilket dog var en mindre stigning i forhold til samme periode i 2017.

De danske banker, som var indeholdt i analysen, præsterede samlet set et RoE på 8,3 pct. I forhold til ultimo 2017 repræsenterer dette et fald på næsten 3,5 procentpoint. De danske banker ender ved udgangen af 2018 på en 19. plads (ud af 30 lande) over de bedst indtjenende europæiske banksektorer.

Også Den Internationale Valutafond (IMF) har beskæftiget sig med bankernes afkast på egenkapitalen. I analyser fra 2016 og 2017 inddeler IMF banker i tre kategorier: Bankerne med RoE højere end 10 pct. (sunde banker), banker med RoE mellem 8 pct. og 10 pct. (udfordrede banker) og endelig banker med RoE lavere end 8 pct. (svage banker). Denne inddeling er baseret på et EBA-survey fra ultimo 2015, som peger på, at prisen på egenkapital ligger i intervallet 8-10 pct. Det er IMF’s vurdering, at hvis en bank vedvarende tjener mindre end den pris på egenkapital, som den står overfor, vil banken være udfordret med hensyn til at rejse privat kapital. Det kan resultere i, at banken bliver underkapitaliseret, hvis den oplever uventede tab, eller hvis økonomien rammes af et tilbageslag. Et sundt banksystem forudsætter således banker, som er i stand til at levere et afkast, som er højere end prisen på egenkapitalen. Niveauet for og udviklingen i RoE for de danske banker giver efter vores vurdering således ikke belæg for at konkludere, at de danske banker genererer for høj en indtjening.

Udviklingen i kapitalprocenter
Overordnet set havde de europæiske banker samlet set kapital svarende til 19 pct. af sine risikovægtede aktiver ved udgangen af 2018, hvilket er samme niveau i forhold til samme tidspunkt i 2017. Med 22,2 pct. befandt de danske banker sig på en femteplads over de bedst kapitaliserede banksektorer i EU. Målt på den egentlige kernekapital (CET1), som er den mest tabsabsorberende bankkapital, havde de europæiske banker et niveau svarende til 14,6 pct. af sine risikovægtede aktiver ved udgangen af 2018. Det mindre fald fra 14,9 pct. ved udgangen af 2017 skyldes, at institutternes risikovægtede aktiver er steget, og ikke at mængden af CET1 er faldet. Målt på CET1-procenten indtager den danske banksektor med en procent på 17,9 en 10. plads over de bedst kapitaliserede banksektorer i Europa.

Kapitalprocenterne i de enkelte banker i de enkelte EU-lande giver en rigtig god indikator for, hvor modstandsdygtig et lands banksektor er. Og som tallene ovenfor viste, står det kapitalmæssigt godt til i EU og i Danmark. Men som finanskrisen også viste, er det ikke tilstrækkeligt, at de enkelte bankers kapitalforhold på individniveau er tilstrækkelige – der skal også anlægges et mere holistisk syn på bankernes forhold, før den endelige risikoopbygning og modstandsdygtighed kan vurderes. For at sikre dette, er der herhjemme sideløbende med kapital- og likviditetsopbygningen i de enkelte banker også opbygget et makroprudentielt rammeværk i form af blandt andet begrænsning af risikable låntyper ved høj gældsætning, begrænsning af afdragsfrihed på realkreditlån samt indfasning af en kontracyklisk kapitalbuffer. Andre lande har indført tilsvarende makroprudentielle værktøjer.

Kombinationen af bankernes individuelle forhold hvad angår fx kapital og likviditet samt implementeringen af de makroprudentielle værktøjer gør det efter vores vurdering relevant at tage en diskussion af, hvor meget mere kapitalopbygning, der er behov for. Der ligger fortsat mere kapitalpolstring og venter forude, blandt andet i form af de kommende Basel IV-krav. Den europæiske udmøntning af Basel-Komitéens anbefalinger bør efter vores vurdering tage højde for, at kapitalniveauerne i langt de fleste banker rundt om i Europa allerede befinder sig på helt andre høje niveauer end før den finansielle krise. Og som EBA’s store stresstest af den europæiske banksektor fra 2018 viste, også vil gøre det efter en hård økonomisk nedgangsperiode.

Udviklingen i non-performing loans (lån hvorpå låntager ikke har overholdt sine forpligtigelser)
Udviklingen i beholdningen af non-performing loans er en ganske god markør for institutternes kreditrisiko og generelle sundhed og har i årene efter finanskrisen tiltrukket sig megen opmærksomhed i evalueringen af den generelle sundhedstilstand blandt de europæiske banker. Det er derfor positivt, at andelen af non-performing loans i den europæiske banksektor fortsatte de seneste års fald og endte på 3,2 pct. ved udgangen af 2018. Det er et fald på knap 1 procentpoint i forhold til samme tidspunkt i 2017.

Det europæiske gennemsnit dækker dog over en ganske stor landevariation. I top med godt 41 pct. ligger Grækenland, en andenplads indtager Portugal (10,1 pct.) og tredjepladsen erobres af Italien med 8,2 pct. Portugal og Italien har dog de seneste to år stort set halveret deres beholdning af non-performing loans, mens der i samme periode i Grækenland kun har været tale om et fald på ca. 5 procentpoint. De danske bankers non-performing loans ratio var på 2,2 pct. ved udgangen af 2018 og har i alle de år, hvor man har haft en ensartet definition af non-performing loans, ligget pænt under EU-gennemsnittet.

Jakob Legård Jakobsen

Økonomisk direktør

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde