Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

EBA: De europæiske banker er udfordret på indtjeningen

Publiceret 23-07-2019
Analyse

Den europæiske bankmyndighed (EBA) offentliggjorde i sidste uge sin kvartalsvise Risk Dashboard, som beskriver hovedrisiciene for og sårbarheden i den europæiske banksektor ved udgangen af 1. kvartal i år. Undersøgelsens hovedkonklusion er, at kreditkvaliteten af de europæiske bankbalancer er forbedret det seneste år, kapitalprocenterne er fortsat høje og stabile, men sektorens indtjening ligger under det niveau, som EBA mener er langsigtet holdbart. Disse konklusioner er også gældende for de danske banker, som har deltaget i undersøgelsen.

EBA opdaterer sit Risk Dashboard kvartalsvist, og analysen for 1. kvartal 2019 omfattede 150 europæiske banker svarende til mere end 80 pct. af den samlede bankbalance i EU. Fra dansk side har Danske Bank A/S, Nykredit Realkredit A/S, Jyske Bank A/S og endelig Sydbank A/S deltaget i analysen. Nærværende korte analyse giver en status på de eu-ropæiske bankers beholdning af eget lands statsobligationer samt gennem-går kapitalprocenter, indtjening og non-performing loans for den europæiske og danske banksektor.

Bankernes beholdning af eget lands statsobligationer
Finanskrisen viste, at det kan udgøre en risiko for den finansielle stabilitet i Europa hvis store europæiske banker ligger inde med en stor beholdning af eget lands statsobligationer. Risikoen ved dette er, at faldende kurser på et lands statsobligationer i kølvandet på en statsfinansiel krise påvirker banker-nes balance negativt hvis de ligger inde med en stor beholdning af disse statsobligationer. Denne bekymrende dynamik mellem på den ene side de statsfinansielle forhold og på den anden side bankernes solvens betegnes doom loop.

EBA er for nylig begyndt at offentliggøre de enkelte landes banksektorers eksponering mod eget lands statsobligationer. Jo større denne eksponering er, jo større er risikoen for, at en statsfinansiel krise vil påvirke landets bank-sektor negativt. For den europæiske banksektor samlet set udgør ekspone-ringen mod eget lands statsobligationer 45 pct. og eksponeringen mod andre EU-landes statsobligationer 27 pct. EU-gennemsnittet dækker imidlertid over ganske store landeforskelle. Således er mere end 80% af eksponeringen mod statsobligationer i lande som Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Ungarn og Polen (100 pct.) rettet mod eget lands statsobligationer. Danmark ligger med 39 pct. i den lave ende af EU-landene. Under Finanskrisen var der et særligt fokus på hvordan banksektoren i Portugal, Spanien, Italien og Grækenland var ekspo-neret mod eget lands statsobligationer. Ved udgangen af 2018 var denne ek-sponering for disse lande gennemsnitligt på knap 60 pct.

Et særligt karakteristika ved denne problemstilling er, at den beholdning en bank måtte ligge inde med af eget lands statsobligationer bærer en risiko-vægt på 0 pct. og er dermed det eneste finansielle aktiv, som ikke kapitalbe-laster et kreditinstitut. Mange mener, og det er vi helt enige i, at en løsning af doom loop-problematikken forudsætter, at risikovægten på statsobligationer øges. Dette giver dog i EU-sammenhænge anledning til en ganske intensiv dialog mellem de nordeuropæiske lande på den ene side og de sydeuropæi-ske på den anden side.

Udviklingen i kapitalprocenter
Den europæiske banksektors kapitalisering er fortsat stærk. Overordnet set havde de europæiske banker samlet set kapital svarende til 18,9 pct. af sine risikovægtede aktiver ved udgangen af 1. kvartal i år, hvilket er samme niveau i forhold til samme tidspunkt i 2018. Over de seneste fire år er banker-nes samlede kapital steget med knap 3 procentpoint. Med 22,3 pct. befandt de danske banker sig på en fjerdeplads over de bedst kapitaliserede bank-sektorer i EU. Målt på den egentlige kernekapital (CET1), som er den mest tabsabsorberende bankkapital, havde de europæiske banker et niveau sva-rende til 14,7 pct. af sine risikovægtede aktiver ved udgangen af 1. kvartal i år. Målt på CET1-procenten indtager den danske banksektor med en procent på 17,5 en 10. plads over de bedst kapitaliserede banksektorer i Europa.

Kapitalprocenterne i de enkelte banker i de enkelte EU-lande giver en rigtig god indikator for, hvor modstandsdygtig et lands banksektor er. Og som talle-ne ovenfor viste, står det kapitalmæssigt godt til i EU og i Danmark. Det sam-me billede får man når man ser på kapitalsituationen baseret på CET1-kapitalen i forhold til den ikke-vægtede bankbalance, den såkaldte leverage ratio. Med en LR på 4,7 pct. ligger de danske banker med en pæn buffer til minimumsgrænsen på 3 pct. Der ligger fortsat mere kapitalpolstring og venter forude, blandt andet i form af de kommende Basel IV-krav. Den europæiske udmøntning af Basel-Komitéens anbefalinger bør efter vores vurdering tage højde for, at kapitalniveauerne i langt de fleste banker rundt om i Euro-pa allerede befinder sig på helt andre høje niveauer end før den finansielle krise – både når man lægger de risikovægtede og de ikke-vægtede kapital-procenter til grund for sin vurdering af bankernes kapitalisering.

Udviklingen i bankernes indtjening
For at en bank er i stand til at absorbere de tab, som nedgange i den økono-miske aktivitet uundgåeligt vil resultere i, er en solid indtjening i form af afka-stet på egenkapital, RoE, helt nødvendig. Det bekymrer derfor EBA, at RoE for den samlede europæiske banksektor endte på kun 6,8 pct. ved udgangen af 1. kvartal i år, hvilket dog var en mindre stigning på 0,3 procentpoint i forhold til udgangen af 2018. Det som EBA ser som særligt bekymrende ved RoE på 6,8 pct. er, at det er lavere end kapitalomkostningen og efterhånden har væ-ret det i lang tid. Der er således et mere strukturelt pres nedad på den euro-pæiske banksektors profitabilitet.

De danske banker, som var indeholdt i analysen, præsterede samlet set et RoE på 7,6 pct. I forhold til samme periode i 2018 repræsenterer dette et fald på 2,5 procentpoint. Rent faktisk var RoE for de danske banker i 1. kvartal i år det laveste i de knap tre år, som EBA har offentliggjort sit Risk Dashboard. Et sundt banksystem forudsætter banker, som er i stand til at levere et af-kast, som er højere end prisen på egenkapitalen. Niveauet for og udviklingen i RoE for de danske banker viser efter vores vurdering, at de danske banker ikke genererer en for høj indtjening.

Udviklingen i non-performing loans (lån hvorpå låntager ikke har over-holdt sine forpligtigelser)
Udviklingen i beholdningen af non-performing loans (NPL) er en ganske god markør for institutternes kreditrisiko og generelle sundhed og har i årene efter finanskrisen tiltrukket sig megen opmærksomhed i evalueringen af den generelle sundhedstilstand blandt de europæiske banker. Det er derfor posi-tivt, at andelen af non-performing loans i den europæiske banksektor fortsat-te de seneste års fald og endte på 3,1 pct. i 1. kvartal i år. Hastigheden hvor-med NPL på europæisk niveau er dog bremset op, mens de danske NPL fort-sat falder ganske markant. Således var reduktionen i NPL for de danske ban-ker på 0,4 procentpoint til 1,8 pct. fra udgangen af 2018 til 1. kvartal i år.

Det europæiske gennemsnit dækker dog over en ganske stor landevariati-on. I top med godt 41 pct. ligger Grækenland, en andenplads indtager Portu-gal (9,6 pct.) og tredjepladsen erobres af Italien med 8,3 pct. Portugal og Itali-en har dog de seneste to år stort set halveret deres beholdning af non-performing loans, mens der i samme periode i Grækenland kun har været tale om et fald på ca. 5 procentpoint.

Jakob Legård Jakobsen

Økonomisk direktør

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde