Task Forcen kommer til at bestå af eksterne eksperter fra blandt andet forskning, advokat - og revisorområdet og interne hvidvaskeksperter fra banksektoren. I spidsen står juraprofessor Linda Nielsen fra Københavns Universitet.
”Den danske finanssektor skal være i verdenseliten, når det kommer til at opdage og bekæmpe hvidvask, skatteunddragelse og andre kriminelle aktiviteter. De enkelte virksomheder i sektoren arbejder hver dag for at sikre, at vi når den ambition. Nu opretter vi på ryggen af deres individuelle indsats en Task Force, der blandt andet skal undersøge mulighederne for flere fælles løsninger og stærkere samarbejde på tværs af sektoren. Det er vigtigt, at sektoren arbejder så tæt sammen som overhovedet muligt i kampen mod de kriminelle,” siger formand for Finans Danmark, Michael Rasmussen.
Task Forcen skal dels undersøge mulighederne for at øge samarbejdet i sektoren om IT-løsninger, som kan forbedre effektiviteten i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering. Desuden skal Task Forcen vurdere, hvordan samarbejdet med myndighederne kan optimeres og hvilke konkrete initiativer, der kan iværksættes for at sikre en mere koordineret indsats. Task Forcen skal også se på mulighederne for at anvende selvregulering og etiske guidelines samt mulighederne for fælles certificering af medarbejdere, der skal arbejde med hvidvask.
Læs kommissoriet CV og beskrivelse af de fire eksterne eksperterDet forventes, at Task Forcen påbegynder sit arbejde primo 2019 og afsluttes Q4 2019.
Medlemmer af Task Forcen:
Ekstern: Formand: Linda Nielsen, Professor Juridisk Fakultet, Københavns Universitet
Ekstern: Lars Krull, Seniorrådgiver Aalborg Universitet
Ekstern: Per Gunslev, Statsautoriseret revisor og partner, EY
Ekstern: Anne-Birgitte Gammeljord, Advokat Rovsing & Gammeljord
Intern: Carsten Egeriis, Chief Risk officer, Danske Bank,
Intern: Anders Jensen, Koncerndirektør, Nykredit
Intern: Anita Nedergaard, Chefjurist Retail, Nordea DK
Intern: Bo. A. Christensen, direktør forretningsservice, Jyske Bank
Intern: Lene Lorentzen, hvidvaskansvarlig, Sydbank
Intern: Karin Duelund, Juridisk direktør, Spar Nord
Intern: Anders Balle Rasmussen, områdedirektør, Sparekassen Kronjylland
Intern: George Wenning, juridisk direktør, LOPI