Bragt i Børsen d. 14 september 2018.
Medierne bruger i disse uger en del spalteplads på 10-året for en af historiens største finansielle kriser. Det forstås. For med krakket i amerikanske Lehman Brothers 15. september 2008 blev krisen både global og dyb. Nu spørger alle med rette: er vi klar til nye finansielle kriser? Er bankerne? Og hvor er de finansielle risici i dag? I Finans Danmark - de danske bankers interesseorganisation – har vi benyttet 10-året til at samle et overblik over effekten af den regulering, der er blevet indført i kølvandet på krisen. Det gør vi ikke mindst for at kunne svare fyldestgørende på de relevante spørgsmål, som fx Børsen har stillet: Er bankerne i dag robuste nok? Og kan vi modstå en ny eventuel krise et sted i det finansielle system? Altså uden at skulle have hjælp fra staten gennem eksempelvis bankpakker. Dét er naturligvis den klare målsætning: At kunne klare sig selv. Men som Børsens leder også beskriver onsdag, så er dele af finansieringen i dag flyttet over i pensionssektoren. Så måske er tiden ganske rigtigt også inde til at se mere bredt på risiciene end kun at kigge på banker.
Men tilbage til bankerne, hvor fokus naturligt ligger i disse dage. Siden krisen er reglerne for deres gøren og laden strammet betydeligt. Reguleringen rummer alt lige fra benhårde kapital- og likviditetskrav til investorbeskyttelse, kreditvurderinger, regnskabsregler, transparens, kend-din-kunder-regler og bedre ledelseskompetencer. Og der er stadig mere foran os med bl.a. de såkaldte Basel IV-kapitalkrav. Kigger man ned i skufferne, kan man derfor nu regne sig frem til, at danske pengeinstitutter i dag har over 100 mia. kr. mere i kapital, end de havde i 2007. Den såkaldte kapitalprocent er næsten fordoblet fra 12 pct. i 2007 til knapt 24 pct. sidste år. Det er en rigtig god og solid polstring. Op til finanskrisen var der desuden opbygget et stort indlånsunderskud i pengeinstitutterne. Vi lånte kort sagt flere penge ud, end vi havde indlån på bøgerne. Det er der i sig selv ikke nødvendigvis noget galt i, hvis der ellers er styr på den øvrige finansiering, men efter krakket af Lehman så vi jo netop, hvordan markederne frøs til. I dag har sektoren imidlertid det største indlånsoverskud i nyere tid. Det er på solide 215 mia. kr. Vi oplever også i disse år, at udlånsvæksten er behersket. Modsat midt 00’erne. Danskerne vil hellere afdrage på eksisterende gæld end at stifte ny. Den svage efterspørgsel koblet med indlånsoverskud skærper konkurrencen mellem landets banker – til glæde for kunderne. Det er også en god ting, så længe der ligger fornuftigt kredithåndværk til grund. Her har vi en vigtig opgave i at holde fast i læren fra 00erne. Og der bliver i dag stillet større krav til kunderne fx hvad angår egenkapital og løbende indtjening. Sidst, men ikke mindst, vil jeg også nævne den såkaldte likviditetsoverdækning, der er ca. dobbelt så høj som lovkravet i dag.
Min opsummering er: der er godt med polstring i sektoren – men det betyder naturligvis ikke, at vi ikke fortsat skal reflektere over sektorens ageren, se os for, kigge os over skulderen og huske sund skepsis og dyrt købte erfaringer. Og det gør vi også. Jeg ved dog også godt, at hvis man spørger danskerne, synes flertallet ikke, at bankerne tager nok samfundsansvar. Det er naturligvis ikke noget, vi kan slå os til tåls med og derfor skal der fortsat gøres meget på den konto. Men når det gælder finansielle kriser og stødpuder, så siger både tallene og reguleringen i dag noget helt andet end i 2007.Så er vi mere solide? Ja absolut. Er vi solide nok? Ja, det ser sådan ud. Men ingen kan udstede garantier for, at der ikke kommer nye kriser et sted i det finansielle system. Faktisk vil det være opsigtsvækkende, hvis det ikke sker. Det vigtigste må være: at når det sker, står bankerne på egne ben.