Det bedste værn mod svindlere på nettet er gennem bedre oplysning af befolkningen, og derfor skyder Europols cybercrimecenter, EC3, og de europæiske bankers brancheorganisation, EBF, i denne uge en stor oplysningskampagne i gang under navnet #CyberScams.
”Der bliver investeret massivt ude i virksomheder og banker i kampen mod cyberkriminalitet. Men det er vigtigt, at vi også hele tiden har brugerne med i vores værn mod cyberkriminaliteten. Vi skal vide, hvad vi kan blive udsat for – både på arbejdspladsen og i vores privatliv. Hvad er faresignalerne, og hvad kan man gøre?” siger Michael Busk-Jepsen, der er digitaliseringsdirektør i Finans Danmark, som er med til at udrulle kampagnen.
Over hele Europa tegner sig et billede af kriminelle, som bliver stadig dygtigere og mere kreative, når de opererer i cyberspace. Deres digitale værktøjskasse til at begå økonomisk kriminalitet er fyldt med forskellige virkemidler. Det kan være alt fra at udgive sig for at være direktør i en virksomhed og få regnskabsmedarbejdere til at lave en pengeoverførsel, til de ulykkelige tilfælde hvor en online romance ender med ikke bare at koste et knust hjerte men også ens opsparing.
”Den såkaldte CEO-svindel er der kommet mere fokus på ude i virksomhederne, da der også har været en del sager i medier, men det er stadigvæk et stort problem. Derudover ser vi desværre en lang række eksempler på, at borgere, som troede, de havde fundet kærligheden, i stedet ender med i bedste fald at have tabt deres opsparing og i værste fald bliver forgældet. Den svindeltype løber op i mange millioner kroner hvert år,” siger Michael Busk-Jepsen.
Selvom de kriminelle benytter sig af mange forskellige metoder, er der overordnet syv svindeltyper, man lige nu skal være på vagt over for:
- CEO svindel: Svindlere udgiver sig for at være din chef og narrer dig til at overføre penge via en falsk faktura, som fører penge over til svindlernes konto.
- Fakturabedrageri: De optræder som en af dine kunder/leverandører og lokker dig til at betale fremtidige fakturaer til en anden bankkonto, som tilhører svindlerne.
- Vishing/Smishing/Phishing: De ringer til dig, sender dig en SMS eller en email for at narre dig til at udlevere personfølsomme oplysninger, betalingskortinfo eller lignende.
- Kærlighedssvindel: De foregiver at være interesseret i at indlede et romantisk forhold til dig. Det sker typisk gennem online dating sider, men det ses også tit, at svindlerne bruger de sociale medier eller email til at tage kontakt.
- Tyveri af personlige informationer: De “høster” dine personlige informationer via sociale medier. Oplysninger, som de senere bruger til at begå økonomisk kriminalitet.
- Investeringssvindel og online shopping svindel: De får dig til at tro, at du står over for at lave en gylden investering. Eller giver dig et (lidt for) godt online tilbud. Hvis det lyder for godt til at være sandt, er det det ofte.