Som sin første aktivet afholder Cyberalliancen den 1. november konferencen "Cybersikkerhed og de samfundskritiske sektorer".
Bekæmpelse af cyberkriminalitet og cyberspionage er komplekst, og der er behov for specialiseret viden og ressourcer. Det er derfor vigtigt at samarbejde på tværs af sektorer og dele viden og erfaring:
Cyberalliancen vil bl.a. styrke den løbende dialog og videndeling i forhold til fx trusler, modforanstaltninger og værktøjer imellem organisationerne i alliancen og de forskellige aktører i sektorerne, som alliancen repræsenterer. Men der er også behov for at styrke den proaktive videndeling og dialogen med de nationale myndigheder, bl.a. Center for Cybersikkerhed, der løbende indsamler vigtig viden og efterretninger på området.
Samtidigt stiller den digitale udvikling stadig større krav til den enkelte borgers, medarbejders og virksomheds kompetencer og viden om digital sikkerhed, og efterspørgslen på medarbejdere med de rette kompetencer er stigende. Derfor vil den nye cyberalliance også styrke samarbejdet om fremtidens uddannelse, efteruddannelse og kurser på cyber- og informationssikkerhedsområdet.
Læs mere om cyberalliancen