Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Lånetilbud til boligkøb - se, hvor meget folk låner i din kommune

Publiceret 11-07-2018
Nyhed

Borgere i Gentofte Kommune får i gennemsnit lånetilbud til boligkøb, der er 2,3 millioner større end borgere i Lolland Kommune og 1 million større end i Greve. Det kortlægger nye tal fra Finans Danmark over lånetilbud til realkreditlån til danske boligejere og virksomheder i hele landet.

Det seneste halve år er der i gennemsnit givet 17.787 lånetilbud om måneden, blandt andet til omlægninger, tillægslån og lån til boligkøb. Der er imidlertid stor forskel på lånebehovet på tværs af landet. Det viser en kortlægning af lånetilbud til boligkøb på tvær af landet fra Finans Danmark.

 ”Der er store forskelle på, hvor mange penge boligejerne skal bruge til boligkøb. I landets dyreste kommuner er størrelsen på de gennemsnitlige lånetilbud omtrent fem gange større end i områder, hvor lånebehovet er mindst. Det er ganske interessant at dykke ned i tallene fra kommune til kommune. I landets dyreste kommuner er det gennemsnitlige lånetilbud til et boligkøb på knap 3 millioner kr., mens det er ca. 650.000 kr. på Lolland, som er den billigste kommune,” siger Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark, og fortsætter:

”Den store forskel i lånebehovet til boligkøb afspejler hovedsageligt, at boliger i de store byer koster meget mere end i resten af landet. Hvis man ser bort fra lånebehovet i de store byer, er forskellene meget mindre. I otte ud af ti kommuner uden for de store byer ligger lånetilbuddene således i intervallet 900.000-1.500.000 kr.,” siger Peter Jayaswal.

Et typisk hus på 140 kvadratmeter koster i gennemsnit 1,9 millioner kr., og det seneste halve år har boligejerne i gennemsnit fået lånetilbud på 1,5 millioner kr. Det afspejler, at man ved køb af bolig kan få realkreditlån op til 80 pct. af boligens værdi.

 

Figur: Gennemsnitlig størrelse af lånetilbud til køb af ejerbolig over de seneste 6 måneder

 

Kommune Lånetilbud Kommune Lånetilbud
Gentofte 2.948.695 Holbæk 1.311.081
Frederiksberg 2.731.785 Viborg 1.310.716
Hørsholm 2.568.496 Herning 1.309.552
Dragør 2.562.637 Syddjurs 1.291.444
Rudersdal 2.533.963 Stevns 1.289.352
København 2.276.593 Billund 1.275.303
Lyngby-Taarbæk 2.225.610 Hedensted 1.264.865
Allerød 2.164.111 Sønderborg 1.264.203
Århus 2.136.382 Nordfyns 1.253.837
Furesø 2.117.489 Faxe 1.243.018
Herlev 2.083.683 Randers 1.239.257
Ballerup 2.040.075 Haderslev 1.226.191
Helsingør 2.031.558 Nyborg 1.207.483
Vallensbæk 2.010.588 Varde 1.200.415
Roskilde 2.005.209 Brønderslev 1.190.483
Solrød 1.964.479 Slagelse 1.181.752
Rødovre 1.963.374 Frederikshavn 1.179.487
Gladsaxe 1.962.013 Jammerbugt 1.174.863
Greve 1.959.830 Kerteminde 1.160.507
Tårnby 1.923.674 Halsnæs 1.143.125
Hillerød 1.920.243 Ikast-Brande 1.142.230
Albertslund 1.896.564 Aabenraa 1.135.775
Egedal 1.875.496 Skive 1.109.544
Hvidovre 1.852.376 Næstved 1.101.037
Fredensborg 1.828.157 Hjørring 1.100.073
Køge 1.768.048 Vejen 1.081.391
Silkeborg 1.749.097 Assens 1.069.036
Skanderborg 1.729.974 Faaborg-Midtfyn 1.057.884
Brøndby 1.668.640 Fanø 1.042.548
Aalborg 1.599.504 Mariagerfjord 1.027.046
Horsens 1.575.346 Thisted 1.017.416
Odense 1.566.850 Kalundborg 1.010.547
Favrskov 1.552.182 Vesthimmerlands 1.010.120
Vejle 1.531.521 Ringkøbing-Skjern 1.007.304
Ishøj 1.523.389 Vordingborg 977.075
Ringsted 1.517.787 Struer 972.422
Høje-Taastrup 1.483.109 Lemvig 945.799
Lejre 1.482.700 Morsø 933.114
Kolding 1.453.418 Odsherred 917.962
Esbjerg 1.426.641 Ærø 903.878
Gribskov 1.418.624 Tønder 901.810
Svendborg 1.407.037 Norddjurs 898.194
Middelfart 1.390.093 Samsø 897.113
Holstebro 1.387.954 Guldborgsund 836.001
Rebild 1.379.443 Bornholm 808.430
Frederikssund 1.378.160 Læsø 797.867
Odder 1.378.097 Langeland 786.366
Fredericia 1.319.899 Lolland 647.153
Sorø 1.315.086    

Kilde: Finans Danmark

 

 

 

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde