Hver anden ung har lån – se til hvad

Figur 1.5 Hver anden ung har et lån

Note: 2016-tal. Andelen af personer der har optaget gæld fordelt efter alder.
Kilde: Finans Danmarks beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.

Forbrugslån eller boliglån?

Tallene viser, hvad de unge låner til, når de optager et lån: ”I de tidlige ungdomsår udgør forbrugslån, kontokortgæld og SU-gæld den største del af gælden, mens boliglån fylder mere, når de unge kommer op i 20’erne, flytter hjemmefra og begynder at etablere sig,” siger Solveig Råberg Tingey.  I gennemsnit har de unge lån for ca. 125.000 kr. Lån til bolig udgør 60 pct. af den samlede gæld, og de unge har boliglån for ca. 75.000 kr. Den resterende del er forbrugslån, kontokortlån og studielån. 

Figur 1.6 Boliglån fylder mest 

Note: 2016-tal. Gennemsnitlig gæld blandt 18-29 årige efter gældstype. Kategorien andet dækker over lån ydet af kommuner og pantebrevsgæld.
Kilde: Finans Danmarks beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.

Lån er ikke kun dårligt

I Finans Danmark understreger man, at det i høj grad er i ungdomsårene, at låneadfærden etableres. Derfor er det vigtigt, at unge i en tidlig alder er klædt på til at bevæge sig ud på lånemarkedet. Uden den rette finansielle forståelse kan unge komme til at optage unødige og meget dyre lån, som de ikke kan betale tilbage og dermed i værste fald komme til at ende som dårlig betaler.

”De fleste mennesker har på et tidspunkt i deres liv behov for at låne penge. Det kan være lån til at kunne købe drømmeboligen eller til at finansiere bilkøbet, og i de tilfælde, hvor indkomsten rækker til det, giver det god mening at tage et lån. Det vigtige er, at man her har en finansiel forståelse, så man ikke optager de forkerte lån ” slutter seniorøkonom i Finans Danmark Solveig Råberg Tingey. 

Læs hele rapporten "Unge, gæld og opsparing" her.