Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Finans Danmarks bemærkninger til vismandsrapporten

Publiceret 04-12-2018
Nyhed

Finans Danmark deler grundlæggende det syn på konjunktursituationen, som vismændene i dag præsenterede på mødet i Det Økonomiske Råd. Finans Danmark har dog fundet anledning til at kommentere flere af vismændenes konkrete vurderinger, især hvad angår den finansielle regulering.

Konjunkturvurdering, arbejdsmarked og offentlige finanser

Finans Danmark deler grundlæggende formandskabets vurdering af den aktuelle konjunktursituation i dansk økonomi. Vi finder dog, at formandskabets forventninger til produktivitetsvæksten i de førstkommende år er til den optimistiske side, hvilket imidlertid modsvares af tilsvarende optimistiske forventninger til fremgangen i eksporten og det private forbrug på efterspørgselssiden. Samlet set er Finans Danmark derfor enig med formandskabet i, at den planlagte stramning af finanspolitikken i 2019 er passende, ikke mindst i lyset af situationen på arbejdsmarkedet.

Formandskabet rejser således en relevant bekymring for presset på arbejdsmarkedet og analyserer konsekvenserne af en svagere end ventet produktivitetsvækst. Formandskabet vurderer, at denne pressituation på arbejdsmarkedet vil slå kraftigst ud på boligmarkedet, ligesom de andetsteds nævner, at lønpresset under 00’ernes overophedning i sig selv bidrog til gældsfinansieret forbrug og boligkøb. Finans Danmarks finder, at formandskabets vurdering kan være svær at forstå ud fra gængs økonomisk tænkning.

Formandskabet noterer endvidere, at husholdningerne siden finanskrisen har haft et stort konsolideringsbehov, som hævdes fortsat at medvirke til at dæmpe forbrugsvæksten. Finans Danmark hæfter sig ved, at formandskabet ikke fremlægger egne argumenter eller evidens for denne konklusion – og i øvrigt forudsætter en betydelig vækst i det private forbrug frem mod 2025. Den akademiske forskning på området er ikke entydig – fx har uafhængig forskning påvist, at danske husholdninger med høj gæld ikke reducerede deres forbrug mere end andre efter krisen – men det står fast, at husholdningernes nettoformue hører til den højeste fjerdedel blandt OECD-landene, og at flere registerbaserede analyser viser, at de danske husholdninger kan klare endog betydelige rentestigninger uden at komme i finansielle problemer.

Formandskabet gennemgår flere reformtiltag, der kan påvirke arbejdsudbuddet strukturelt såvel som konjunkturelt. I denne sammenhæng fremhæves tiltag, der kan øge tilgangen af udenlandsk arbejdskraft, som konjunkturelle. Det er oplagt, at sådanne tiltag kan styrke arbejdsmarkedets tilpasningsevne over konjunkturcyklussen, men gode rammevilkår for udenlandsk arbejdskraft kan også føre til en stigning i den strukturelle arbejdsstyrke. Det gælder ikke mindst i videntunge tjenestebrancher. Disse brancher er typisk karakteriseret ved høj værditilvækst og dermed høje offentlige nettoindtægter pr. beskæftiget.

 

Pensionssystemet

Finans Danmark deler formandskabets opfattelse, at de mange ændringer i pensionssystemet skaber usikkerhed hos borgerne. Ændringerne er samtidig ganske dyre at implementere i penge- og pensionsinstitutterne, hvilket i sidste ende reducerer pensionsopsparingen for den enkelte. Vi er derfor enige med formandskabet i, at en tilpasning af pensionssystemet, som håndterer samspilsproblemet, skal bygge på grundige og gennemtænkte analyser. Vi finder samtidig, at sådanne analyser af pensionssystemet også bør fokusere på lige muligheder for alle udbydere af pensionsprodukter til gavn for kunderne.

 

Finansiel regulering

Formandskabet bemærker, at erfaringer fra tidligere højkonjunkturer har vist, at boligmarkedet i kombination med svag finansiel regulering kan initiere og forstærke ubalancer i økonomien. Stram finansiel regulering kan således bidrage til at begrænse risikoen for store finansielle ubalancer under en højkonjunktur og samtidig dæmpe de samfundsøkonomiske omkostninger ved en efterfølgende lavkonjunktur.

Finans Danmark er i hovedtræk enig med formandskabet. Denne erfaring fra krisen i 00’erne er da også blevet omsat i bl.a. skærpede kapitalkrav og likviditetskrav såvel som en mere forsigtig kreditpolitik. Det er imidlertid afgørende at slå fast, at skærpet finansiel regulering også indebærer omkostninger for samfundet, idet den i sidste ende indebærer et højere renteniveau, der dæmper væksten i økonomien. Den store udfordring er derfor at finde det rette niveau for den finansielle regulering mellem robuste banker på den ene side og deres evne til at understøtte vækst og investeringer i virksomhederne på den anden.

Finans Danmark støtter og har bidraget konstruktivt til de mange stramninger, der er indført; det er vores opfattelse, at tiden nu er til, at vi alle gør os erfaringer med det nye finansielle rammeværk, hvoraf væsentlige elementer endnu er under indfasning.

 

Den kontracykliske buffer

Til det nye rammeværk hører den såkaldt kontracykliske buffer. Formandskabet angiver, at hensigten bag denne er, at den ”skal øges i gode tider og frigives igen ved et tilbageslag”, så det sikres, at ”kreditinstitutterne benytter gunstige tider til at polstre sig til dårlige tider”.

Finans Danmark lægger vægt på, at dette ikke var formålet med den kontracykliske buffer, da den med afsæt i omfattende analyser fra bl.a. BIS blev indført efter krisen. Som det fremgår af EU-direktivet, skal buffersatsen derimod ”afspejle kreditcyklussen og risiciene som følge af overdreven udlånsvækst.”

Situationen er imidlertid den, at kreditudviklingen har været meget lav – i et omfang så den samlede private kreditgivning har udviklet sig svagere end økonomien som helhed under det indeværende opsving, hvormed kreditkvoten er faldet. Vi undrer os derfor over formandskabets vurdering, at opsvinget til dels har været kreditdrevet.

Finans Danmark anerkender, at der på særlige dele af boligmarkedet har været væsentlige prisstigninger, og at konkurrencen mellem bankerne er skærpet – til gavn for husholdninger og virksomheder. Denne udvikling giver anledning til skærpet årvågenhed og til klog brug af målrettede makroprudentielle indgreb – men i en situation med ganske moderat kreditudvikling finder vi, at det er meget tidligt at øge den kontracykliske buffer yderligere til niveauer, der ellers kun findes i EU-lande med betydeligt stærkere kreditvækst end i Danmark. Man skal huske på, at den kontracykliske buffer rammer alle kreditinstitutter – både de lokale institutter ude i landet, hvor der fortsat er ledig kapacitet, såvel som dem, der konkurrerer om kunderne i de større byer.

 

Boligmarkedet, ejendomsvurderinger og makroprudentielle tiltag

Finans Danmark deler i hovedtræk formandskabets vurdering af den aktuelle situation på boligmarkedet, herunder udviklingen i hovedstaden, hvor der er tegn på afdæmpning efter flere år med stærk fremgang. Det skal ses i sammenhæng med, at der fra årsskiftet blev indført en ny bestemmelse for udlån til husholdninger med høj gæld, som begrænser adgangen til afdragsfrie og variabelt forrentede lån for husholdninger med en gæld på mere end fire gange årsindkomsten og belåning på mere end 60 pct. af boligværdien. Dette var udmøntning af en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd og et eksempel på et målrettet og balanceret makroprudentielt indgreb.

Finans Danmark har bakket op om disse nye retningslinjer, og Erhvervsministeriet har for nylig dokumenteret, at andelen af nye risikable boliglån er nedbragt markant, siden de nye retningslinjer trådte i kraft. De nye retningslinjer skal desuden ses i lyset af tidligere gennemførte tiltag, fx krav om 5 pct. egenfinansiering ved køb af ejerbolig, som kan have bidraget til udviklingen.

Finans Danmark er desuden enig med formandskabet i, at det skaber usikkerhed, at de nye ejendomsvurderinger er udskudt. Yderligere udskydelser kan forstyrre en stabil udvikling på boligmarkedet; omvendt er det vigtigt at sikre den bedst mulige troværdighed om det nye ejendomsvurderingssystem gennem pålidelige og gennemarbejdede ejendomsvurderinger.

 

NEP-krav og gældsbuffer for realkreditinstitutter

Formandskabet bemærker, at realkreditinstitutter ”foreløbigt er fritaget fra NEP-kravet, men i stedet skal opfylde et krav om supplerende sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer”. Vi skal understrege, at realkreditinstitutterne i stedet for et NEP-krav er omfattet af et dansk krav om en såkaldt gældsbuffer, som udgør 2 pct. af det uvægtede udlån.

Folketinget evaluerede gældsbufferen dette forår og vedtog at forhøje den yderligere med effekt fra 2022 for realkreditinstitutter, der er udpeget som systemisk vigtige, eller indgår i konsolidering med et sådant institut. Med lovændringen vil gældsbufferen for realkreditinstitutter altid være minimum 2 pct., og summen af koncernens kapitalkrav, gældsbufferkrav og krav til nedskrivningsegnede passiver vil altid udgøre mindst 8 pct. af koncernens samlede passiver.

Kravet om supplerende sikkerhed, som også omtales af formandskabet, vedrører situationen, hvor et realkreditlån finansieret med særligt dækkede obligationer/særligt dækkede realkreditobligationer går ud over lånegrænsen, efter at lånet er givet. Det sker, hvis ejendomspriserne falder. I den situation skal realkreditinstituttet stille supplerende sikkerhed.

 

Læs hele vismandsrapporten her.

Kontakt

Stine Luise Goll

Kommunikationsdirektør

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde