Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyre lejligheder får flere til at flytte fra byen

Publiceret 04-07-2018
Nyhed

Priserne på ejerlejligheder løber fra priserne på huse, og det får flere til flytte fra hovedstaden. Det viser tal fra Danmarks Statistik og Finans Danmark.

Priserne på ejerlejligheder stiger fortsat, og huspriserne kan mange steder ikke følge med. Det får flere danskere til at flytte fra hovedstaden. Historisk har udflytningen været størst i perioder med meget gang i aktiviteten på ejerlejlighedsmarkedet.

"Flere flytter fra hovedstaden, når boligerne i byen bliver tilpas dyre i forhold til alternativerne uden for byen. Når flere flytter væk fra byen, understøtter det opsvinget på boligmarkedet uden for byen," siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

På trods af flere flytter væk fra Hovedstaden, bliver der alligevel flere københavnere. Det skyldes især tilflytning fra udlandet samt mange nyfødte børn, som mere end opvejer, at folk flytter fra byen.

"Selvom udflytningen fra byerne er blevet større, kommer der stadig flere mennesker til byerne. Det er med til at holde en hånd under efterspørgslen og priserne der," siger Ane Arnth Jensen.

For 11 år siden kostede et hus på 140 kvm. i Hovedstaden godt 1,1 mio. kroner mere end en lejlighed på 85 kvm. I dag koster et typisk hus i Hovedstaden lidt over 500.000 kroner mere end en typisk lejlighed.

 

 

Carsten Brink

Kommunikationschef

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde