Forældrenes egen adfærd
Sidste år lancerede Finans Danmark en anden undersøgelse, hvor man satte fokus på finansiel forståelse og forældrenes adfærd i forhold til at inddrage børnene i økonomien i hjemmet. Den viste også, at forældrene mente deres børn manglede finansiel forståelse. 4 ud af 5 forældre mente faktisk, at de havde nok viden til at klæde deres børn på - men at de på trods af det alligevel ikke var gode til at inddrage børnene i familiens økonomi.
”Både skole, forældre og samfund har et fælles ansvar for, at vores børn og unge får værktøjerne til at få en sund økonomi. Alle er enige om, at det er vigtigt, og at alle har et ansvar. Nu skal der sættes handling bag ordene og det gør vi blandt andet ved at have Pengeuge en gang om året, hvor vi klæder børn og unge på til at kunne håndtere deres egen økonomi,” slutter seniorøkonom Solveig Råberg Tingey.
Læs dette års rapport om ”Unge, gæld og opsparing”.
Læs sidste års undersøgelse om finansiel forståelse og forældres adfærd (kapitel 4)
Info om undersøgelsen fra AB Analyse
Undersøgelsen er foretaget i et såkaldt Danmarkspanel. Panelet består af mere end 50.000 tilfældigt udvalgte danskere. Indsamling er foretaget via internettet som selvudfyldt spørgeskema. Alle danskere 18 år og opefter. 1258 personer deltog i undersøgelsen.
Tidsperiode: Dataindsamling er foretaget fra d. 28.2 – 5.3 2017.
Vægtning: Data er vægtet på køn, alder og geografi, således at stikprøvens sammensætning matematisk matcher den fordeling man finder i hele den danske befolkning.