Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Boligejere vil søge rådgivning, hvis økonomien svigter

Publiceret 06-02-2018
Nyhed

Trods lille risiko for at havne i en tvangsauktion er mange boligejere afklarede om deres muligheder, hvis ulykken alligevel skulle ske.

Med kun 168 tvangsauktioner for ejerboliger i januar er risikoen for at måtte gå fra hus og hjem blevet mindre. Mange boligejere er afklarede omkring deres muligheder, hvis de skulle komme i en situation, hvor de ikke har råd til at blive boende i deres bolig.

I en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Finans Danmark, svarer størstedelen af boligejerne, at de vil søge rådgivning hos deres bankrådgiver for at prøve at finde en løsning, hvis tvangsauktionen truer. Kun et mindretal svarer, at de ikke ved, hvad de skal gøre.

”Med det lave restanceniveau og de få tvangsauktioner, vi er vidne til i disse år, er det for mange boligejere en situation med lille sandsynlighed ikke at have råd til at bo i deres bolig. Det er selvfølgelig positivt i sig selv, men samtidig glæder det mig, at langt størstedelen af boligejerne er bevidste om deres muligheder og vil træffe fornuftige valg, hvis de skulle havne i en økonomisk presset situation,” siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark, og fortsætter:

”Det er altid vigtigt at tage hånd om problemet så hurtigt som muligt, og der kan være uvurderlig hjælp at hente, hvis man kontakter sin rådgiver i banken eller sit realkreditinstitut.”

Kontakt

Stine Luise Goll

Presse- og Kommunikationschef

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde