Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Ny aftale skaber tryghed på andelsboligmarkedet

Publiceret 27-11-2017
Nyhed

Erhvervsministeriet har i dag fremlagt en politisk aftale som opfølgning på de tretten anbefalinger fra ”Arbejdsgruppen om ansvarlig drift af andelsboligforeninger”.

Finans Danmark står fuldt ud bag de tretten anbefalinger, som en enig arbejdsgruppe i maj måned 2017 afleverede til erhvervsministeren.

”Det er godt, at der nu er en bred politisk aftale som støtter op om at sikre en stabil drift i andelsboligforeningerne. Det skaber tryghed både på andelsboligmarkedet og for den enkelte andelshavers økonomi”, siger viceadministrerende direktør i Finans Danmark Ane Arnth Jensen og fortsætter: ”Og vi er glade for, at den brede politiske aftale langt hen af vejen støtter op om de anbefalinger, som arbejdsgruppen tidligere på året kom med”.

Klarhed ved konkurs

Når en andelsboligforening går konkurs, er der opstået utryghed for de enkelte andelshavere, men også usikkerhed om finansieringsmulighederne i andelsboligsektoren som helhed. Finans Danmark har i forbindelse med udvalgsarbejdet lagt vægt på, at udarbejde anbefalinger som kan komme den utryghed og usikkerhed til livs. Det er lykkedes med aftalen i dag.

”Klarhed skaber tryghed. Derfor er det helt afgørende, at der ved en evt. konkurs er klarhed over, hvad den enkelte andelshaver kan forvente. Med den politiske aftale sikres det, at huslejeniveauet beregnes på baggrund af huslejen de seneste fire år. Samtidig kan man ikke blive opkrævet forudbetalt leje eller depositum", slutter Ane Arnth.

Kontakt

Stine Luise Goll

Kommunikationsdirektør

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde