En dansk lønmodtager har i gennemsnit godt 120.000 kr. stående i banken.
De fleste af de penge står til nul procent i rente. Samtidig er det kun hver fjerde danske lønmodtager, som ejer en aktie.
Derfor er en aktiesparekonto en oplagt model, som vil give danskerne mulighed for at få et afkast af deres frie midler samtidig med, at man styrker virksomhedernes adgang til risikovillig kapital.
- Vi har længe været fortaler for at styrke aktiekulturen i Danmark. Derfor har vi flere gange foreslået en aktiesparekonto, hvor danskerne kan investere deres frie midler, og opnå et afkast. I sidste ende kommer det også virksomhederne til gode, som får glæde af flere investeringer til at skabe vækst og beskæftigelse, lyder det fra Ulrik Nødgaard som fortsætter: Vi er derfor meget glade for, at et politisk flertal i dag har besluttet at give danskerne mulighed for en aktiesparekonto.
I erhvervsaftalen fremgår det, at aktiesparekontoen vil starte med et loft på 50.000 kr. som kan stige til 200.000 kr., når det er fuldt indfaset i 2022. Et loft på 200.000, der indfases over en kort årrække, er et fornuftigt kompromis, understreger Ulrik Nødgaard.
Beskatning og skattemur
Aftalen indebærer, at aktiesparekontoen vil have en lavere beskatning af afkastet end den nuværende aktieindkomstbeskatning.
- Den lavere beskatning vil gøre det langt mere attraktivt for danskere at placere deres penge gennem aktiesparekontoen. Her vil de kunne opnå et pænt afkast og på den måde få deres penge til at avle flere penge, siger Ulrik Nødgaard.
I Finans Danmark ser man det også som positivt at skattemuren mellem danske og udenlandske investeringsfonde fjernes.
- Skattemuren for eksport og import af investeringsfonde fjernes et langt stykke hen af vejen. Det vil gøre det nemmere for danske investeringsfonde at blive solgt i udlandet og desuden øge mulighederne for de danske forbrugere for frit at vælge mellem danske og internationale fonde, slutter Ulrik Nødgaard.