18.08.2017: Opdateret kl. 10:03
Konkurrencerapporten sætter fokus på, hvordan vi fremmer aktive og velinformerede forbrugere og kommer i den forbindelse med flere interessante anbefalinger, som Finans Danmark ser frem til yderligere dialog om. Vi er fælles i ambitionen om at opretholde et af verdens mest fleksible, billige og velfungerende markeder for ejendomsfinansiering.
Finans Danmark kan imidlertid kan ikke finde belæg for en række af rapportens konklusioner.
”Konkurrencerådet tegner, på flere stræk, et billede af det danske realkreditmarked, vi ikke kan genkende. Det skyldes, at flere af konklusionerne i rapporten i vid udstrækning er baseret på simple modeller og antagelser. Vores indtryk er også, at man nogle steder har undladt at inddrage væsentlige elementeri beskrivelsen af markedet for realkredit i Danmark. Og så savner vi, at viden og konklusioner fra andre myndigheder inddrages. Ekspertudvalgets rapport om mobilitet og gennemsigtighed på realkreditmarkedet fra 2016 har blandt andet for under et år siden konkluderet, at danske boligejere har meget lave finansieringsomkostninger i international sammenligning,” siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
Der er forskel på lån
Bidragsstigningerne har været højest på de mest risikable lån - nemlig dem med kort rente og uden afdrag. Lån med lang rente og afdrag er steget meget mindre end andre. Denne prisdifferentiering er fornuftig, da den er med til at skabe finansiel stabilitet til gavn for hele samfundet og er desuden noget sektoren er blevet opfordret til fra både Finanstilsynet, Nationalbanken og Folketinget.
Konkurrencerapporten angiver, at hvis der er effektiv konkurrence, kan man ikke sætte prisen op på disse lån af frygt for at miste kunder. Men alle realkreditinstitutter er mødt af samme krav om at nedbringe mængden af disse lån og bidrage til at gøre låntagerne mere robuste. Samtidigt er det indtrykket, at institutterne på forskellig vis har tilbudt omlægning til andre lån på fordelagtige vilkår og rabatter. Det er udtryk for konkurrence.
Konkurrencen lever
Realkreditinstitutterne konkurrerer med hinanden, og i de senere år også i høj grad med bankernes boliglån. Der er også en nordisk aktør på det danske marked, som udbyder boliglån. Større udenlandske aktører ville utvivlsomt være gået ind på det danske marked, hvis indtjeningen er overnormal. Og boligejerne skifter faktisk låneudbyder. Det har EU-Kommissionen konkluderet i en analyse, der viser, at danskerne sammen med hollænderne og svenskerne er de europæere, som oftest skifter leverandør af finansielle tjenester, herunder af boligfinansiering.
Der ér stigende kapitalomkostninger
Bidragsstigningerne er ikke udtryk for manglende konkurrence på realkreditmarkedet. Realkreditinstitutterne har været udsat for øgede kapitalomkostninger som følge af omfattende regulering, og mere er på vej, bl.a. kapitalgulve fra Basel. Hertil kommer krav fra ratingbureauer og investorer, som institutterne ikke kan se bort fra. Egenkapitalen i realkreditinstitutterne er altså steget markant, og den kapital skal forrentes løbende.
Der er også indført en lang række andre krav end kapitalkrav siden krisen, som betyder øgede omkostninger. Det drejer sig fx om skærpede likviditetskrav, gældsbuffer, bidrag til afviklingsfond, nedskrivningsregler, compliance- og rapporteringskrav, god skik krav mv.
Realkreditinstitutterne er altså blevet påført en lang række krav, som rapporten ikke tager tilstrækkelig højde for.
Kapital koster
”Det er ikke korrekt, når Konkurrencerådet konkluderer, at det nærmest skulle være omkostningsfrit for institutterne at holde mere kapital. Det bygger på nogle teoretiske forudsætninger, som ikke holder i virkeligheden for realkreditinstitutter. Her konkluderede Ekspertudvalget jo senest, at det kan være forbundet med omkostninger for det enkelte realkreditinstitut at rejse kapital, og at højere kapitalkrav kan være med til at begrunde behovet for stigninger i bidragssatserne,” siger Ane Arnth Jensen.
Senest offentliggjorde Erhvervsministeriet i sidste uge en foreløbig effektberegning, der viser et skøn over, hvor mange milliarder (64-92 mia. kr.) sektoren kan forventes at skulle polstre sig med ekstra i løbet af de kommende år.
Vi ser frem til fortsat dialog
Når det er sagt, ser vi fortsat frem til en konstruktiv dialog om de nævnte anbefalinger, hvoraf flere har gode pointer, der kan være værdiskabende for både boligejere og realkreditsystemet.
”Alle danske boligejere i hele Danmark nyder i dag godt af et af verdens bedste, billigste og mest robuste systemer til ejendomsfinansiering. Det er vores største ambition at opretholde dette,” siger Ane Arnth Jensen.
Læs vores høringssvar, der blev indgivet til Konkurrencerådet, og som i dag er blevet offentliggjort på KFSTs hjemmeside i forbindelse med rapporten her