Når man ser på tværs af store og mellemstore børsnoterede virksomheder (large & mid cap-virksomheder) i Danmark, er der store udsving i, hvordan de enkelte virksomheder forrenter deres egenkapital.
Det gælder også i 2016, hvor bankernes forrentning af egenkapitalen placerer dem i den nederste eller midterste del af feltet af danske virksomheder, jf. figur 1. I sammenligning med øvrige brancher er de danske bankers indtjening altså behersket.
Figur 1. Egenkapitalforrentning fordelt på banker og store og mellemstore børs-noterede virksomheder
Anm.: Egenkapitalforrentningen blandt de danske banker er baseret på koncerntal for et udvalg af institutter heriblandt også banker som ikke er børsnoteret. De udvalgte regnskaber dækker ca. 80 pct. af danske pengeinstitutter (fx er Nordea Bank Danmark ikke med, da årsrappor-ten ikke er tilgængelig) og ca. 85 pct. af danske realkreditinstitutter målt på aktiver.
Kilde: Virksomhedernes årsrapporter og Finans Danmarks egne beregninger
En foreløbig opgørelse af regnskaberne viser, at de danske banker og realkreditinstitutter i 2016 forrentede deres egenkapital med i gennemsnit 10,7 pct.
Til sammenligning viser regnskabstallene for de største børsnoterede virksomheder uden for bank- og realkreditsektoren en gennemsnitlig egenkapitalforrentning på 16,5 pct. Forrentningen i de danske banker er desuden på niveau med den i de øvrige større nordiske banker (med SIFI-status), jf. figur 2.
Figur 2. Egenkapitalforrentning i store og mellemstore danske børsnoterede virksomheder og nordiske SIFI-banker
Anm.: Egenkapitalforrentningen er vægtet ift. virksomhedernes samlede aktiver. Opgørelsen af egenkapitalforrentningen for de danske banker er baseret på koncerntal for et udvalg af institutter. De udvalgte regnskaber dækker ca. 80 pct. af danske pengeinstitutter og ca. 85 pct. af danske realkreditinstitutter målt på aktiver. De nordiske SIFI-banker er udvalgt på baggrund af EBA’s oversigt for 2016.
Kilde: Virksomhedernes årsrapporter og Finans Danmarks egne beregninger
Bankernes indtjening er styrket
Egenkapitalforrentningen i de danske banker er forbedret hen over de senere år, jf. figur 3. Det afspejler, at den positive udvikling i bankernes indtjening fortsætter efter nogle sløve år i kølvandet på den finansielle krise, hvor bankerne stod over for store udfordringer.
Figur 3. Resultat og egenkapitalforrentning efter skat (udvalgte banker og realkreditinstitutter)
Anm: Egenkapitalforrentning er beregnet som årets resultat efter skat divideret med den gennem-snitlige egenkapital i regnskabsperioden og er vægtet på baggrund af institutternes samlede aktiver. I opgørelsen indgår koncerntal og de udvalgte regnskaber dækker ca. 80 pct. af danske pengeinstitutter og ca. 85 pct. af danske realkreditinstitutter målt på aktiver.
Kilde: Bankernes årsrapporter og Finans Danmarks egne beregninger.
Krisen førte blandt andet til, at indtjeningen blev trykket helt i bund, og i 2008 og 2009 oplevede investorerne negativ forrentning på deres bankaktier. Set i et længere tidsperspektiv er den aktuelle udvikling i bankernes indtjening således udtryk for en gradvis normalisering mod det niveau, der har gjort sig gældende historisk, jf. figur 4.
Den gradvise genopretning af indtjeningen i bankerne bidrager til, at bankerne kan levere afkast, der lever op til investorernes forventninger, så bankerne forbliver attraktive i konkurrencen med andre virksomheder om investorernes kapital.
”At bankerne kan rejse kapital fra investorer, er netop en afgørende forudsætning for, at vi har robuste banker, der kan stå imod, hvis tiderne igen bliver svære,” siger cheføkonom i Finans Danmark Niels Arne Dam.
Figur 4. Resultat og egenkapitalforrentning efter skat (alle banker)
Anm: Figuren viser den historiske udvikling blandt alle pengeinstitutter opgjort af Finanstilsynet - tal for 2016 foreligger endnu ikke. I opgørelsen indgår realkreditinstitutternes regnskabstal ikke.
Kilde: Finanstilsynet og Finans Danmarks egne beregninger.
Lave nedskrivninger styrker indtjeningen
Forbedringen i bankernes indtjening er i særlig grad drevet af et faldende nedskrivningsniveau, jf. figur 5. Det ganske lave niveau for nedskrivninger i 2016 skyldes blandt andet, at nye nedskrivninger og tab er lave som følge af, at det går bedre i økonomien generelt. Samtidig har den gunstigere udvikling medført, at dele af de senere års foretagne nedskrivninger har kunnet tilbageføres.
”I årene efter krisen har bankerne haft en mere forsigtig tilgang, hvor de er mere tilbøjelige til at nedskrive på deres udlånsaktiviteter, bl.a. som følge af nye nedskrivningsregler. Det er denne forsigtighed, vi nu ser udmønte sig i, at flere af de tidligere års nedskrivninger nu kan tilbageføres,” siger Niels Arne Dam.
Selv om det generelle nedskrivningsniveau har været faldende hen over de seneste år, er der ikke grundlag for at tro, at bankernes tilbageførsel af nedskrivninger vil fortsætte i samme omfang fremover. Det lave niveau for tab og nedskrivninger i 2016 kan dermed ikke forventes at fortsætte i de kommende år.
Figur 5. Årets resultat og nedskrivninger (udvalgte banker)
Anm.: I opgørelsen indgår koncerntal og de udvalgte regnskaber dækker ca. 80 pct. af danske pengeinstitutter og ca. 85 pct. af danske realkreditinstitutter målt på aktiver.
Kilde: Bankernes årsrapporter og Finans Danmarks egne beregninger.