Ideen om at indføre en finansiel transaktionsskat kan umiddelbart lyde besnærende. Det er en meget lille skattesats, den indbringer på papiret et betydeligt provenu, og den rammer bare de såkaldte spekulanter. Derfor dukker tanken op igen og igen – senest var den til debat i Folketinget den 7. december.
Så simpelt er det desværre ikke. Skatten vil nemlig ramme langt flere, end den er tiltænkt. Den vil koste penge for almindelige pensionsopsparere, lønmodtagere og boligejere, og den vil ramme bundlinjen og investeringerne i danske virksomheder.
Konkret vil skatten føre til mindre likviditet i markedet. Med andre ord bliver der færre penge til at investere i alt det, der skaber vækst og arbejdspladser i vores samfund og får vores pensioner til at vokse.
Derfor er der også rigeligt med advarselslamper imod skatten. EU-Kommissionen har selv beregnet, at deres eget udspil om en finansiel transaktionsskat fra 2011 vil koste både vækst og beskæftigelse i EU. Nationalbanken har fremhævet, at skatten vil have en række uønskede virkninger. Og også vismændene advarer om, at finansskatten i sidste ende går ud over virksomheder og husholdninger.
I pensionsselskaberne kommer kunderne til at betale via højere omkostninger for at dække skatteregningen, ved lavere afkast fordi markederne bliver mindre likvide, og via et mere usikkert afkast, fordi det bliver sværere og mere omkostningstungt for selskaberne at risikostyre investeringerne.
Og for de danske virksomheder bliver det dyrere at handle med udlandet, da de netop er afhængige af valutahandler, for at sikre sig mod udsving i valutakurserne. Heller ikke hvad der er brug for i en situation, hvor den internationale konkurrence bliver hårdere og hårdere.
FinansDanmark regnede på effekterne, da forslaget var fremme for nogle år tilbage. På bundlinjen vil skatten betyde, at en helt almindelig LO-arbejder som pensionist vil få omkring 700 kr. mindre udbetalt efter skat pr. måned. Derudover vil en gennemsnitlig virksomhed med mellem 10-49 ansatte få ekstraomkostninger på op til 6.600 kr. om året.
De egentlige spekulanter går fri
Samtidig vil de store internationale spekulanter, som skatten er tiltænkt, efter al sandsynlighed gå fri. De vil være de første til at flytte deres forretninger ud af Europa. Konsulentfirmaet Oliver Wyman har anslået, at mellem 70 og 75 pct. af valutahandlen vil forsvinde fra Europa.
Samtidig vil de store internationale spekulanter, som skatten er tiltænkt, efter al sandsynlighed gå fri. De vil være de første til at flytte deres forretninger ud af Europa. Konsulentfirmaet Oliver Wyman har anslået, at mellem 70 og 75 pct. af valutahandlen vil forsvinde fra Europa.
Dermed kommer skatten til i stedet at ramme den handel, der berører almindelige virksomheder og privatkunder mest, og vi står tilbage med et lukket og ineffektivt marked. Det skader kun os selv, hvis vi lukker os inde på den måde, for som med alle andre varer, er store og åbne markeder både de mest effektive og de mest konkurrencedygtige.
Tag en dyb indånding
Tag en dyb indånding
Alle disse negative effekter taget i betragtning er det værd at glæde sig over, at den nye regering har meldt ud, at de ikke vil gå med i det fortsatte samarbejde, der er mellem en række EU-lande, om en finansiel transaktionsskat.
Først 11 og nu 10 EU-lande forsøger på fjerde år at lave en model for en sådan skat. Men alene det faktum, at de lande, der som udgangspunkt var positive over for ideen, ikke kan finde en holdbar løsning viser, hvor svært det er at begrænse skaderne.
Det er helt forståeligt, at det er fristende at beskatte meget spekulative handler, som det såkaldte High Frequency Trading. Men det bør ske via regulering og ikke ved en finansskat, der rammer finansmarkederne bredt.
Det er vigtigt at huske, at de finansielle markeder spiller en markant rolle i økonomien. Det er ikke kun verdensfjerne værdipapirhandler i højhuse i New York, London og Frankfurt.
Det er også finansmarkederne, der skaber investeringer i både modne danske virksomheder og start ups, og gør det muligt for dem at handle med udlandet. Og det er finansmarkederne, der får vores pensioner til at vokse, og gør, at vi kan få et lån, når vi går i banken.
Derfor kan vi kun råde alle, der mener, at det kan være fristende med en sådan lillebitte skat, om at tage en dyb indånding. For selv en lille skat kan gøre stor skade.