Den nuværende diskussion handler om det såkaldte provisionsforbud for porteføljeplejeordninger. Dette forbud træder i kraft i Danmark allerede 1. juli 2017 som det første land i Europa. Resten af EU følger 1. januar 2018. Det giver Danmark den udfordring, at vi skal leve op til en EU-lovgivning, som først er beregnet til at være klar i resten af Europa seks måneder senere. Det er en udfordring, som Finanstilsynet, branchen og mange andre arbejder hårdt på at løse.
Men MiFID II er meget mere end forbuddet mod provisioner. MiFID II kommer til at forandre markedet for investeringsprodukter, herunder markedet for investeringsfonde. Formålet med MiFID II er at styrke beskyttelsen af investorerne og at øge konkurrencen. De knap 850.000 danskere, der sparer op i investeringsfonde, kommer til at mærke konsekvenserne af disse nye regler på følgende måder:
- For det første bliver det nemmere at se, hvad investeringerne koster. Det indebærer blandt andet, at alle typer omkostninger skal vises i en samlet oversigt. Indtil nu er omkostningerne typisk blevet oplyst i procent. Fremover skal omkostningerne også oplyses i kroner. Omkostningerne skal oplyses tydeligt både før investeringen, og løbende efter investeringen er foretaget.
- For det andet skal bankerne fremover levere såkaldt kvalitetsforbedrende service, hvis de vil være berettiget til at modtage formidlingsprovision fra investeringsfonden. Ifølge direktivet er der mindst tre muligheder: Enten kan bankerne tilbyde rådgivning om en bred vifte af egnede produkter, herunder investeringsfonde fra en række forskellige udbydere, eller også kan banken tilbyde mindst en årlig gennemgang af kundens investeringsportefølje. Endelig kan banken vælge at stille såkaldt egnede rådgivningsværktøjer til rådighed for kunden. Direktivet påpeger, at dette ikke er en endelig liste, og at der kan være andre muligheder.
- For det tredje bliver det forbudt at modtage og beholde formidlingsprovision i forbindelse med porteføljeplejeaftaler. Formålet med forbuddet er at modvirke interessekonflikter, så en bank ikke har lov til at modtage formidlingsprovision fra investeringsfonde, hvis den samtidig har fuldmagt til at vælge, hvilke investeringsfonde kunden skal investere i. I Danmark træder dette forbud allerede i kraft den 1. juli 2017. Ved porteføljeplejeaftaler skal bankens betaling for rådgivning fremover opkræves på regning direkte hos kunden.
Ca. halvdelen af investorerne delegerer
Sammenlignet med resten af Europa har porteføljeplejeordninger fyldt meget i Danmark. Ca. halvdelen af privates opsparing i investeringsfonde er i Danmark placeret i porteføljeplejeordninger. Omvendt har såkaldt blandede fonde, der indeholder både aktier og obligationer, fyldt mindre end i andre markeder. I Danmark ligger 9 % af den samlede formue i blandede fonde, mens det er 17 % i resten af Europa.
Gallup gennemførte i 2016 en investoranalyse med fokus på brugen af investeringsfonde. Analysen viste, at 44 % af investorerne i danske investeringsfonde foretrækker at bede deres bank eller rådgiver om at pleje investeringerne inden for aftalte rammer. Derfor må man forvente, at investeringsprodukter målrettet delegerende investorer fortsat vil spille en stor rolle på det danske marked også efter MiFID II. Eksempelvis kan man se, at mange af de nye investeringstilbud på markedet i både Danmark og udlandet er baseret på blandede fonde eller fund-of funds. Nogle af dem investerer i aktivt forvaltede fonde, mens andre bruger indeksfonde som underkomponenter.
Hvis man sparer op i en porteføljeplejeordning i sin bank, skal man fremover vænne sig til at blive opkrævet betaling for rådgivningen efter regning. Man skal også vænne sig til, at der skal betales 25 % moms på regningen for rådgivning, og at denne regning ikke er fradragsberettiget på selvangivelsen. Til sammenligning er regningen for rådgivning fritaget for moms, hvis investeringsfonden betaler den direkte i form af formidlingsprovision, og samtidig kan investeringsfonden trække denne omkostning fra i afkastet, før det beskattes.
Flere alternativer til investorerne
De seneste dage har der været en debat om, hvorvidt der er tale om forsøg på omgåelse af lovgivningen, når nogle banker tilbyder deres kunder at investere i blandede fonde som alternativ til de nuværende porteføljeplejeordninger. I blandede fonde må der gerne være provisionsbetalinger, hvis rådgiveren eller banken leverer en proportional kvalitetsforbedrende service til kunden. Også her skal der altså leveres noget for pengene. Blandede fonde kan for mange investorer være et godt alternativ til en porteføljeplejeordning, blandt andet på grund af de skattemæssige forhold. Sådan er det som nævnt allerede i en række europæiske lande.
Overvejer man at investere frie midler i blandede fonde, skal man dog være meget opmærksom på den skattemæssige behandling af blandede fonde. Hvis en blandet fond har mere end halvdelen af pengene investeret i aktier, bliver den beskattet som aktieindkomst, mens den beskattes som kapitalindkomst, hvis fonden har mindre end 50 % placeret i aktier. Skattesatserne for kapitalindkomst er i 2017 henholdsvis 27, 33, 37 eller 42 pct. alt afhængig af størrelsen af indkomsten, og om man har positiv eller negativ kapitalindkomst. Derfor er det en god idé for de fleste at alliere sig med en rådgiver, inden man investerer frie midler i blandede fonde.
Der er også mange andre alternativer for investorerne. Man kan eksempelvis sammenligne afkast og omkostninger for forskellige typer af investeringsfonde her på investering.dk. Hvis man ønsker at sammensætte en portefølje af investeringsfonde, så kan man selv vælge investeringsfonde, der spænder over de aktivklasser og regioner, man ønsker at investere i. Hvis man ønsker at investere billigst muligt, kan man vælge indeksfonde. Og hvis man ønsker at få den nemmeste løsning, så kan man vælge en blandet investeringsfond eller en porteføljeplejeordning, der både indeholder aktier og obligationer, og hvor der sker en løbende tilpasning af aktie- og obligationsandelen.
IFB byder MiFID II velkommen, da det vil stille opsparerne bedre end tidligere. Vi arbejder for fri og lige konkurrence og det bidrager MiFID II til. Men på et vigtigt område er det dansk lovgivning, der skal ændres for at forbedre konkurrencevilkårene. Konkret drejer det sig om den danske skattemur for eksport og import af investeringsfonde. Skattereglerne forhindrer både danske investorer i at investere frie midler i udenlandske investeringsfonde, og de forhindrer samtidig gode danske investeringsfonde i at blive eksporteret til udlandet. Hvis man vil styrke lige vilkår i konkurrencen om investorernes opsparing både i Danmark og udlandet, så skal denne skattemur væltes, sådan som der var lagt op til i den foregående regerings 2025-plan.