”Der er gjort endnu et indhug i boligudbuddet hen over sommeren. Priserne peger stadigvæk opad, samtidig med at liggetiderne bliver ved med at falde i forhold til for et år siden,” siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark og fortsætter:
”Prisstigninger og støt faldende boligudbud har kendetegnet boligmarkedet et stykke tid. Sommerhusmarkedet følger samme trend, og det betyder, at der lige nu er knap 11 pct. færre sommerhuse til salg end for et år siden. Huspriserne stiger stadig, men til forskel fra tidligere sker det nu i hele landet.”
Antallet af boliger til salg er stadig relativt højt, når man ser det over en årrække. Set i forhold til 2004 niveau er der stadig ca. 40 pct. flere boliger til salg.
Huse står til salg i over dobbelt så lang tid, som da det gik allerhurtigst, lige før finanskrisen brød ud. Det er kun ejerlejlighederne, som nærmer sig de lave liggetider fra før finanskrisen.
Få yderligere information og tabeller her
Figur 1: Udbudte boliger i hele landet, fordelt på boligtype
Kilde: Finans Danmark
Figur 2: Udbudspriser for hele landet, fordelt på boligtyper
Kilde: Finans Danmark
Figur 3: Liggetider for hele landet, fordelt på boligtyper
Kilde: Finans Danmark