”I dag går det løs med Black Friday, hvilket betyder, at danskerne vil vælte sig i gode tilbud online. Vi har spritnye tal, som viser, at danskerne er blevet snydt for 38 millioner kr., når de handlede på nettet og blev ramt af fx fup-butikker og kopivarer", lyder det fra Michael Busk-Jepsen digitaliseringsdirektør i Finans Danmark
”Tallet er kun for årets første 10 måneder. Vi har stadig Black Friday og julehandel til gode. Så beløbet vil være højere, når året rinder ud. Omvendt skal man også huske på, at selvom 38 mio. kr. er et højt tal, så skal det ses i forhold til de mere end 100 milliarder kr. danskerne netshopper for hvert år. Så det er heldigvis stadig sikkert at handle i langt de fleste tilfælde", siger Michael Busk-Jepsen.
Ny kampagne sætter fokus på net-svindel
Finans Danmark har i samarbejde med e-mærket, Digitaliseringsstyrelsen, Forbrugerrådet Tænk, KL og Danske Regioner valgt at sætte fokus på netop nethandel op til Black Friday og julehandel. Black Friday spås til at blive større end nogensinde. 2 millioner danskerne forventes at handle på Black Fridag. Det svarer til næsten hver anden voksne dansker og er en fordobling på bare ét år. Sidste år svingede danskerne dankortet for 2 milliarder kr. og forventningen er, at det beløb vil stige med 40 mio. kr. i år. Det gør dagen til den største nethandelsdag i Danmark nogensinde.
”Vi håber, at vi med vores kampagne, kan guide danskerne mere sikker i havn, når de søger efter billige slagtilbud på Black Friday eller efter farmors helt særlige julegave. Med et par gode råd og stor synlighed håber vi at kunne minimere antallet af danskerne, som bliver snydt af fup-butikker”, siger Michael Busk-Jepsen fra Finans Danmark.
Banken guider dig, hvis du er blevet snydt
Finans Danmark råder danskerne til at se efter ”om os”- siden på virksomhedernes hjemmesider. Det kan give en god pejling af, hvem man handler med, og om virksomheden er en fup-butik. Samtidig har Finans Danmark følgende råd til danskere, som er blevet snydt:
”Er uheldet ude, og man er blevet offer for en fupbutik, så er det vigtigt, at man først får tjekket med butikken, at der ikke bare er sket en fejl. Næste skridt er, at tage kontakt til sin bank og gøre indsigelse på det beløb, man er blevet snydt for. Bankerne dækker i langt de fleste tilfælde, ligesom de hjælper med at spærre det misbrugte kort. Til sidst er det vigtigt, at få anmeldt det til både e-mærket og politiet, slutter Michael Busk-Jepsen.
3 gode råd til, hvad man skal se efter på under ”Om os”-siden:
- Dårlige formuleringer og åbenlyse grammatiske fejl
En typisk fupbutik er lavet af udenlandske it-svindlere – som oftest fra Kina. Derfor er sproget ”oversat til dansk” ved hjælp af oversættelsesmaskiner. Det betyder, at fupbutikkerne er præget af dårlige formuleringer og åbenlyse grammatiske fejl.
- Dansk og engelsk blandet sammen
Et typisk tegn på fup er, når danske og engelske ord er blandet sammen på kryds og tværs – og hvor meningen i sætningerne forsvinder.
- Mangelfulde eller falske virksomhedsoplysninger
Kan du ikke finde et CVR-nummer eller andre lovpligtige kontaktoplysninger som f.eks. den erhvervsdrivendes adresse, kan det være tegn på fup, og du bør ikke handle der. Vær dog opmærksom på, at selv CVR-numre og lignende bliver misbrugt af fupbutikkernes bagmænd. Vil du derfor være på den helt sikre side, kan du kontrollere CVR-nummeret på cvr.dk.
Derudover råder vi også danskerne til at se efter hængelåsen, når betalingsvinduet kommer frem (så er det secure), at man ser efter e-mærket, og at man nærlæser virksomhedens netadresse. Sælger de det, som de kalder sig?