Fordobling i gæsteundervisere
Formålet med Pengeuge er at højne børn og unges finansielle forståelse gennem undervisning i matematik i grundskolens ældste klasser. Som noget nyt vil der i år også blive sat fokus på de unges færdes på nettet. 600 gæsteundervisere, 600 skoler og 21.000 er med i Pengeuge 2016.
-Pengeuge har vokseværk for hvert år, og vi glæder os i år over, at antallet af bankdirektører og bankrådgivere, som sætter tid af til at tage rundt på landets skoler, er fordoblet siden sidste år, siger Finansrådets vicedirektør Louise Mogensen.
Flere skoler – og flere elever
Det har ikke kun været vokseværk, når det kommer til gæsteundervisere. Flere elever og flere skoler er også med i år. Antal elever er steget fra 13.000 i 2015 til 21.000 i år, ligesom antallet af skoler er steget fra 400 i 2015 til 600 skoler i år.
-Det er over hele linjen, Pengeuge har vokseværk og det er jo glædeligt, ikke mindst fordi Pengeuge giver bankerne en unik mulighed for at møde de unge i øjenhøjde og rådgive dem i forhold til, hvordan de skal håndtere deres økonomi. På den måde minimerer vi de unges risiko for at havne i gæld, slutter Louise Mogensen.
´
Praktisk:
Indsatsen kører i uge 11. En række af landets bankdirektører og rådgivere er gæsteundervisere. Finansrådet er behjælpelig med analyse, tal og står til rådighed for kommentar og koordinering af TV indslag, skolekontakt mm.
Se mere om pengeugen på: