Kommentar til Miranovas "Analyse af danske investeringsforeninger – 4 mia. kr. i skjulte omkostninger"
Investeringsrådgiveren Miranova har udarbejdet en analyse, der rejser en række spørgsmål om omkostninger i investeringsfonde. Analysen omtales i Berlingske lørdag den 15. oktober. I analysen hævder Miranova, at de danske investeringsfonde har 4 mia. kr. i indirekte omkostninger, som burde synliggøres overfor investorerne. Miranova fremhæver på den baggrund, at investorerne i stedet bør investere i ETF'er, som Miranova udbyder.
Miranova fortæller imidlertid ikke, at alle europæiske investeringsfonde er underlagt samme regelsæt. Det vil sige, at debatten om indirekte omkostninger ikke kun gælder for danske investeringsfonde, men for alle investeringsfonde, herunder også de ETF'er, som Miranova anbefaler. Danske investeringsfonde lever op til alle regler på området og er på mange punkter gået væsentligt længere i transparens end udenlandske fonde.
Det kan være relevant at diskutere, om reglerne skal forbedres yderligere, men det skal ske på europæisk plan. Ellers kommer man i en situation, hvor der kommer strengere krav til danske investeringsfonde end til eksempelvis de udenlandske ETF'er, som Miranova anbefaler. Det vil også betyde, at man ikke kan sammenligne danske og udenlandske investeringsfonde.
Den danske Investeringsfondsbranche (IFB) arbejder for fri og lige konkurrence på markedet for investeringsfonde. Vi mener, at kunderne og markedet må afgøre, hvilke produkter de foretrækker, uanset om det er en passivt forvaltet eller aktivt forvaltet investeringsfond. En af forudsætningerne for et velfungerende marked er en høj grad af transparens.
"Det er meget vigtigt, at investorerne kan sammenligne investeringsfonde med hinanden, og det er baggrunden for, at vi har fælleseuropæiske regler. De forhold, Miranova sætter fokus på, er generelt spørgsmål, der både gælder for danske og udenlandske investeringsfonde. Det havde øget relevans og troværdighed af Miranovas analyse, hvis de havde sat fokus på, at det også gælder de fonde, de selv anbefaler. Det havde også styrket analysen, hvis den havde et stærkere datagrundlag. For blot at nævne et eksempel så ligger Miranovas antagelser om valutamarginaler langt over de faktiske handelspriser," siger Anders Klinkby, adm. direktør i IFB.
Nyt europæisk nøgletal for omkostninger
De omkostninger, som Miranova omtaler, er primært indirekte omkostninger, som fremkommer ved at investorerne handler på de finansielle markeder. Disse omkostninger vil altid være fratrukket det endelige afkast. Man kan altid sammenligne alle investeringsfonde på deres afkast efter omkostninger.
Investeringsfonde (UCITS) er det mest transparente og gennemregulerede investeringsprodukt på markedet. Reguleringen af området er vokset betydeligt de senere år, senest med MiFID II-direktivet der er på vej til at blive implementeret i Danmark og resten af Europa.
Man kan diskutere, om der vil være en fordel for investorerne, hvis der bruges betydelige ressourcer på at beregne og rapportere indirekte omkostninger, der ofte er svære at opgøre, hvilket analysen selv peger på. Hvis man ønsker at gå den vej, må det ske på europæisk plan, hvor der eksempelvis er en ny omkostningsoversigt på vej med MiFID II, der øger transparensen væsentligt.
Det er vigtigt med en fælles definition af, hvad der skal tælles med som omkostninger, og hvad der er en del af investeringsafkastet. Uden fælles definitioner kan investorerne ikke sammenligne fonde fra forskellige lande.
I det følgende gennemgår IFB kort nogle af elementerne i Miranovas analyse:
Kursspænd
- De udfordringer, der er forbundet med at opgøre den indirekte omkostning ved kursspænd, er formentlig årsagen til, at der ikke eksisterer fælleseuropæiske regler på det område. Dvs. at hverken danske investeringsfonde, ETF'er eller andre udenlandske fonde opgør det som en omkostning, men derimod som en del af afkastet. Det virker derfor unuanceret at pege på, at danske investeringsfonde har denne type indirekte omkostninger uden at oplyse, at det også gælder for andre fonde.
Valuta
Ved handel med udenlandske værdipapirer skal der veksles valuta. Betalingen for valutaveksling sker typisk som en margin. Analysen antager uden noget datagrundlag, at de danske investeringsfonde handler valuta på samme marginer som privatpersoner kan veksle til i banken.
- Ved en rundringning til nogle af de største danske udbydere af investeringsfonde kan man konstatere, at den antagelse ikke er korrekt. Dem, IFB har talt med, oplyser, at den løbende valutahandel sker til de priser, der svarer til andre professionelle investorer. Det vil i mange tilfælde måske sige en tiendedel af Miranovas antagelse.
- Analysen tager desuden ikke højde for, at man jo ikke veksler frem og tilbage mellem f.eks. dollar og kroner, hvis man omlægger fra Coca-Cola til Apple. Der står pengene på en dollarkonto mellem de to handler.
Market impact
- Når der handles værdipapirer på de finansielle markeder, påvirker det kursen på værdipapiret. Det er et vilkår for alle investorer, men særligt de store investorer. Mange store udenlandske investeringsfonde, såsom ETF-fonde, har større market impact end danske investeringsfonde.
Udbytteskat
- Omkostningerne ved at tilbagesøge udbytteskat for private investorer er relativt høje i forhold til udbytternes størrelse. Derfor kan det som regel ikke betale sig at søge refusion for private investorer. Det betyder, at de fleste private investorer betaler udbytteskat på udenlandske aktier på f.eks. 30 %. Fordi investeringsfonde forvalter større beløb, kan det betale sig for dem at tilbagesøge udbytteskat.