Analysen er gennemført i september 2016 og baseret på svar fra flere end 2.000 investorer, og er den hidtil mest omfattende undersøgelse af sin art. Undersøgelsen er udført for Finansrådet og Investeringsfondsbranchen, IFB
Kender du typen?
Undersøgelsen viser, at næsten hver femte dansker investerer i investeringsbeviser.
Den typiske investor er mand, over 65 år og dermed på vej ud af arbejdsmarkedet. Han har en erhvervsuddannelse, og en personlig indkomst på under 300.000 kr. om året. Han bor i Midtjylland og går i banken efter rådgivning, når han skal bruge sine penge på at investere.
Kræver ikke en tung pengepung
Undersøgelsen viser, at 37 pct. har en personlig indkomst på under 300.000 kr. om året, og 31 pct. har under 250.000 kr. i frie formue midler.
Undersøgelsen viser, at 37 pct. har en personlig indkomst på under 300.000 kr. om året, og 31 pct. har under 250.000 kr. i frie formue midler.
- Det er interessant, at undersøgelsen viser, at investeringsbeviser ikke er forbeholdt personer med høj indkomst eller stor fri formue. En stor andel af dem er formodentligt pensionister, men i hvert fald kan alle være med, siger Jakob Legård Jakobsen, økonomisk direktør i Finansrådet.
Investorerne går i banken
Undersøgelsen inddeler derudover investorerne i kategorierne ”gør det selv”, ”rådgivningssøgende” og ”delegerende”. De to sidste kategorier udgør 73 pct. og i disse kategorier finder vi dem, som vil søge rådgivning i banken.

Baggrund:
• Investoranalysen er gennemført af Gallup for Finansrådet og Investeringsfondsbranchen
• Dataindsamlingen er gennemført over 3 uger i september, 2016
• Undersøgelsen er baseret på en landsrepræsentativ stikprøve på mere end 10.000 personer 18 år+
• Der er foretaget stikprøve på 2032 interviews blandt investorer med investeringsbeviser.