”Priserne på huse er højere end for et år siden, men de er dog fortsat et stykke under topniveauet fra 2007. Hvis man tager højde for den generelle prisudvikling i samfundet, er priserne 17 pct. lavere end for ni år siden. Samtidig ligger realkreditrenterne nu på et lavere niveau end dengang, og det er således blevet billigere at finansiere sit hus,” siger Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet, og fortsætter:
”Priserne på ejerlejligheder ligger trods de seneste års relativt kraftige udvikling også under topniveauet før finanskrisen, når man korrigerer for den generelle prisudvikling.”
Figur 1: Prisudviklingen for enfamiliehuse (2006=100)
Kilde: Danmarks Statistik og Realkreditrådets beregninger
Figur 2: Prisudviklingen for ejerlejligheder (2006=100)
Kilde: Danmarks Statistik og Realkreditrådets beregninger