I et fælles brev afsendt fredag eftermiddag beder de danske EU-Parlamentarikere nu direkte EU-kommissær Hill, med ansvar for finansielle forhold i EU, om at hjælpe dansk realkredit. De kommende kapitalkrav, såkaldt Basel IV, der er i pipelinen, er ikke forenelige med danske realkreditlån.
Danmark har hverken tale- eller stemmeret i Basel-sammenhæng. Kun andre kan fremføre Danmarks sag, deriblandt EU-Kommissionen, der har taleret i Basel-komiteen.
-Vi har derfor brug for al den hjælp, vi kan få for at begrænse de fordyrende elementer på danske boliglån, der er på vej. Jeg vil derfor gerne takke MEP’erne for deres klare og vigtige opbakning via brevet til Kommissær Hill. Der er desværre lang vej endnu, men det er et vigtigt skridt. Det her kan jo kun løses i EU-regi, siger Ulrik Nødgaard, direktør i Finansrådet.
I brevet, der ligger på flere MEP’eres hjemmesider, står blandt andet:
-Global standards which do not take national differences into account could increase the cost of finance and jeopardize an otherwise well-functioning banking model as in Denmark,… og fortsætter
-… we trust that the European Commission will present a European approach which avoids introducing banking regulation that is ill fitted to the specific conditions in European Member States.
Frygt for nye bidragsstigninger
Basel-komiteen foreslår nemlig, at der indføres såkaldte gulve for risikovægte – og også andre parametre i de interne risikomodeller, som benyttes til beregning af kapitalkrav.
-Uanset de gode intentioner har gulve den paradoksale effekt, at det rammer udlån med dokumenteret lav risiko hårdest – med andre ord dansk realkredit. Vi har jo beregninger fra Finansrådets årsmøde i december, der viste, at Basel IV ville kunne medføre øgede kapitalkrav på op mod 85 mia. kr. Det er voldsomme beløb, siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen.
Prøver man at projektere de mange milliarder ned på den enkelte låntager ville det kunne betyde en stigning i bidragssats på 0,5 pct. point. Med et realkreditlån på 2,5 mio. kr. er det en øget udgift på 12.500 kr./året*, viser beregninger foretaget af Finansrådet.
*Beregningen er naturligvis behæftet med nogen usikkerhed og er afhængig af det endelige udspil fra Basel, som ændrer sig løbende. Beregningen er desuden lavet ud fra et investorkrav på 10 pct. forrentning efter skat og at hele regningen væltes over på boligkunden. Det er naturligvis helt op til det enkelte institut selv at afgøre hvordan prissammensætningen skal se ud.