-Det er en god dag for både landbruget og for hele Danmark. Landbruget har brug for ansvarlig kapital til at understøtte generationsskifte, nye investeringer eller konsolidering i landbruget.
Vi har nu en model, der har opbakning fra både Landbrug & Fødevarer, NNF, den finansielle sektor og regeringen, siger direktør i Finansrådet, Ulrik Nødgaard.
Han ser gerne, at fonden således bidrager til udviklingen og konsolideringen af hele erhvervet ved at understøtte de effektive landbrug, der har brug for frisk kapital:
-Det er helt centralt, at man har fundet en model, hvor fonden som risikovillig investor kan tilføre kapital og dermed understøtte projekter baseret på effektiv drift, siger Ulrik Nødgaard.