De danske bankers udlån til husholdninger og virksomheder i Storbritannien er på et lavt niveau. Derfor vil den systemiske risiko for de danske banker være begrænset.
Danske bankers direkte eksponering mod britiske låntagere i forhold til deres egenkapital er aftaget og ligger i 2016 på det laveste niveau siden ECB startede med at opgøre de respektive landes bankers bilaterale fordringer på andre EU-lande i 2012. I figur 1 ses hvilke landes banksektorer, der har de største direkte eksponeringer mod blandt andre Storbritannien.
-De danske bankers udlån til Storbritannien er ikke gigantiske. Derfor er der intet der tyder på, at det vil få uoverskuelige konsekvenser for den finansielle sektor i Danmark. Brexit skaber selvfølgelig en masse usikkerhed politisk og finansielt, siger Finansrådets cheføkonom Niels Storm Stenbæk.
Figur 1. Banksektorernes eksponering på landeniveau
Kilde: European Systemic Risk Board, ESRB risk dashboard.Note: De respektive landes banksektorers eksponering mod andre lande beregnet som eksponeringen mod det pågældende land i forhold til sektorens egenkapital. Gul pil: 75-100 pct., sort pil: 100-200 pct. og blå pil: 200-300 pct. Ingen pil indikerer eksponering på mindre end 75 pct. Cirkel indikerer EU låntager og udlåner, trekant indikerer ikke-EU-land. Forskellen i boblernes størrelse indikerer forskellen i, hvor stor andelen af de totale udenlandske fordringer udgør af landets banksektors samlede egenkapital.
Markederne har givet markante reaktioner fra morgenstunden, selv om aktie- og obligationskurser allerede har været udsat for kraftige bevægelser på baggrund af meningsmålingernes skiftende signaler.
-Londons finansielle miljø har meget væsentlig indflydelse på Europa og verdensøkonomien. Resultatet rejser spørgsmålet, om London vil fortsætte som finansielt centrum i samme omfang, og den tvivl kan give store kursudsving på finansielle aktiver, siger Niels Storm Stenbæk.
I tillæg til førnævnte rejser spørgsmålet om påvirkningen af realøkonomien sig. Det britiske farvel til EU kan også tænkes at have konsekvenser for sammenhængskraften i EU, som igen kan give negative konsekvenser på sigt.
Britisk økonomi står dog i forvejen udfordret med ubalancer, og det vedtagne Brexit vil alt andet lige betyde yderligere usikkerhed – politisk og finansielt. Og det på trods af, at Storbritannien formentlig fortsat vil være medlem af EU de næste to år. Den øgede usikkerhed vil sandsynligvis slå igennem på de finansielle markeder, men også påvirke britisk, og europæisk økonomi, blandt andet gennem lavere investeringer i virksomhederne.