Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Bankkunder tjener fortsat penge på indlån. Modsat bankerne

Publiceret 07-01-2016
Blog

Renterne er lave og fortsat i minus for landets banker, mens bankkunder oplever - om end - et lille plus. Det fremgår af nye tal fra Nationalbanken i denne uge.

For bankkunder med indeståender, der kan hæves uden varsel, gælder det at ca. halvdelen får en positiv rente, mens den anden halvdel i dag får nul i rente. 

Renten på disse konti er godt nok faldet fra 0,4 pct. i slutningen af 2014 til 0,2 pct. i november 2015, men stadig i plus.
 
For banker ser billedet anderledes ud. Den gennemsnitlige rente på bankernes penge i Nationalbanken ligger på ca. -0,5 pct. og kreditinstitutterne havde i starten af januar 2016 ca. 90 mia. kr. placeret til den rente.

I kroner og øre svarer det til, at det koster ca. 400.000 kr. om måneden at have en milliard stående i Nationalbanken.
 
-Forholdet mellem den rente kunderne får for deres penge i banken, og den rente, som bankerne omvendt får i Nationalbanken, er blevet noget mere ugunstig for bankerne nu end for et år siden, siger underdirektør Niels Storm Stenbæk og henviser til grafen, der viser billedet ganske tydeligt.
 
Tallene viser, at store indlån ikke er særlig attraktivt for banker lige nu, da udlånet ovenpå finanskrisen endnu befinder sig på et relativt lavt niveau. Med andre ord har bankerne masser af penge, som de gerne vil låne ud til kreditværdige kunder.
 

Kontakt

Stine Luise Goll

Presse- og Kommunikationschef

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde