Vi takker for muligheden for at give bemærkninger til forslag om lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).
Vi har følgende bemærkninger til forslaget:
Generelle bemærkninger
Realkreditrådet støtter op om initiativer, som bekæmper hvidvask og terrorfinansiering – ligesom vi støtter op om en direktivnær implementering af det 4. hvidvaskdirektiv.
Vi bakker op om lovforslagets formål om at styrke indsatsen mod kriminelles misbrug af danske virksomheder og det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terror, samt at forhindre, at det finansielle system skades som følge heraf.
Vi hilser velkommen, at der med lovforslaget sker en ændring af den gældende regulering fra at være primært regelbaseret til at være mere risikobaseret, og at virksomhederne får mulighed for at fokusere på de forretningsområder og kundeforhold, hvor risikoen er størst.
Samtidig finder vi det hensigtsmæssigt, at der foreslås et risikobaseret tilsyn. Det betyder, at der ved udførelse af tilsynet skal tages hensyn til det skøn, som ifølge lovforslaget er overladt til den enkelte virksomhed.
Realkreditlån, hvor kunden står som tinglyst ejer af den ejendom, som skal belånes, og hvor realkreditinstituttet modtager årsopgørelser, lønsedler m.v., vurderes generelt for at udgøre en lav risiko for hvidvask og terrorfinansiering.
De af loven omfattede virksomheder og personer får meget kort tid til at implementere den nye lovgivning. Lovforslaget forventes fremsat i oktober 2016 med forslag om ikrafttræden 1. januar 2017.
Det betyder, at der er mindre end 3 måneder fra fremsættelsestidspunktet – og endnu kortere tid fra den endelige lov er vedtaget – til at implementere et nyt, stort og komplekst regelsæt, som medfører grundlæggende ændringer i institutterne.
Den foreslåede lovgivning medfører betydelige administrative byrder for realkreditinstitutterne. Ændringerne kræver tilpasning af it-systemer og en større omlægning fra den regelbaserede regulering til den risikobaserede regulering.
Det er nærmest en umulig opgave for realkreditinstitutterne at nå en implementering af reglerne inden den foreslåede ikrafttrædelsesdag 1. januar 2017, da det tager tid at implementere et lovforslag af sådan en størrelse og kompleksitet.
Vi anser det derfor for nødvendigt, at man med en ikrafttrædelse den 1. januar 2017 ser på mulighederne for at lave en overgangsordning således, at institutterne får en realistisk frist til at implementere og tilpasse sig den nye hvidvasklov.
Herudover kan det for de omfattede virksomheder være vanskeligt alene på baggrund af loven med tilhørende lovbemærkninger at udarbejde interne regler og forretningsgange, som er operationelle. Der vil derfor være behov for, at Finanstilsynet indgår i en dialog med de finansielle virksomheder vedrørende den konkrete implementering herunder behovet for en eventuel vejledning.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
§ 1, nr. 14 – anvendelsesområde
Advokater er omfattet af loven, når de på en klients vegne og for dennes regning foretager en finansiel transaktion eller en transaktion vedrørende fast ejendom.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at advokater kun er omfattet af lovforslaget i relation til sine klienter. Ved inkassoarbejde for et realkreditinstitut er det instituttet, der er klienten. Det forekommer uklart, hvorvidt det arbejde en inkassoadvokat udfører for fx et realkreditinstitut, er omfattet af formuleringen. For at undgå eventuel tvivl herom foreslår vi, at det præciseres, hvorvidt inkassoarbejdet er omfattet af bestemmelsen.
§ 2 - definitioner
Begrebet ” nærtstående ” defineres i stk. 1, nr. 6, som ”Ægtefælle, registreret partner, samlever, livsarvinger og disses ægtefæller og forældre”.
Den sidste del af formuleringen forekommer uklar i forhold til, hvorvidt nærtstående skal forstås som den politisk eksponerede persons forældre eller livsarvingers ægtefællers forældre. For at undgå tvivl foreslår vi, at det præciseres, at det er den politisk eksponerede persons forældre, som er omfattet af begrebet ”nærtstående”.
Det fremgår af lovbemærkningerne til begrebet ” reel ejer ”, at den foreslåede definition af reelle ejere følger definitionen i artikel 3, stk. 6, i 4. hvidvaskdirektiv.
Man har dog undladt at medtage pkt. i, som i stedet er beskrevet i lovbemærkningerne. Af pkt. i fremgår det, at direkte eller indirekte besiddelse af eller kontrol over mere end 25 pct. af ejerandelene anses for at være tegn på indirekte reelt ejerskab.
Vi finder det uhensigtsmæssigt, at denne del af definitionen kun findes i lovbemærkningerne og ikke fremgår af selve definitionen af en ”reel ejer” i loven. Definitionen i sin helhed bør fremgå af bestemmelsen.
§ 8 – risikostyring
Det fremgår af stk. 1, at virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven skal have ”screeningsprocedurer, der sikrer høje standarder ved ansættelse af personale”.
Af lovbemærkningerne fremgår det, at disse procedurer blandt andet skal indebære, at virksomheder inden ansættelsen af en person sikrer, at vedkommende ikke er dømt for et kriminelt forhold. Lovbemærkningerne kunne med fordel nævne flere eksempler på, hvilke typer af screeningsprocedurer, der her tænkes på.
Lovbemærkningerne lægger op til, at screeningsprocedurerne skal afhænge af en risikovurdering alt afhængig af, hvilken funktion den ansatte varetager i virksomheden. Det bør defineres klart, hvis det skal være fast praksis at kræve straffeattest fra medarbejdere, som har arbejdsopgaver, der involverer kundeforhold/kundedata, fx IT-medarbejdere og andre mere stabsprægede funktioner.
§ 9 – politikker for udveksling af oplysninger imellem koncernforbundne selskaber
Den foreslåede bestemmelse skal gennemføre artikel 45, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv. Bestemmelsen synes at være mere generel end ordlyden i artikel 45, stk. 1, som lyder:
”Medlemsstaterne pålægger forpligtede enheder, som er en del af en koncern, at gennemføre politikker og procedurer, herunder politikker for databeskyttelse og politikker for udveksling af oplysninger inden for koncernen, med det formål at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme . Disse politikker og procedurer gennemføres effektivt i filialer og majoritetsejede datterselskaber i medlemsstaterne og tredjelande.”
Specifikationen ”med det formål at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme” er ikke taget med i den foreslåede bestemmelse i hvidvaskloven.
Vi foreslår derfor, at formuleringen af bestemmelsen ændres til ”Koncerner skal have politikker for databeskyttelse og politikker og procedurer for udveksling af information, der udveksles med det formål at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme”.
§ 10 – kundekendskabsprocedurer
Virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven skal, jf. stk. 1, nr. 1, gennemføre en kundekendskabsprocedure, når de etablerer en forretningsmæssig forbindelse, når en kundes relevante omstændigheder ændrer sig og i øvrigt på passende tidspunkter i kundeforholdet.
Bestemmelsen lægger op til, at der skal ske ajourføring oftere end hidtil, hvilket vil øge mængden af administrative byrder. Kravet er ufravigeligt, men kan afpasses ud fra en risikovurdering.
Når der i øvrigt ikke sker ændringer i kundeforholdet, skal der løbende og med et passende interval ske kontrol af, om de oplysninger en virksomhed eller person har om kunden er korrekte. Der vil være tale om betydelige arbejdsbyrder, hvis alle kundeforhold skal gennemgås og dokumenteres fx årligt.
Det forekommer uklart, hvorvidt det forventes, at der indhentes ny dokumentation på kunden, eller om kravet tager sigte på, at der skal ske en opdatering af formål/omfang/risiko ved kundeforholdet. Vi foreslår, at dette præciseres.
§ 11 - kundekendskabsprocedurer
Det fremgår af lovbemærkningerne, at ”kontrollen sker på baggrund af aktuelle kilder”. Det har hidtil været praksis, at et udløbet pas/kørekort for en ældre kunde kunne accepteres som dokumentation. Det er derfor uklart, hvorvidt der er tilsigtet en ændring af praksis. Såfremt det er tilfældet, bør det fremgå klart af lovbemærkningerne.
Afsnittet i lovbemærkningerne midt på side 152, som begynder med ”Det er en konkret vurdering…”, er svært at forstå. Afsnittet kan med fordel omformuleres, så det er mere klart, hvad der menes.
Af lovbemærkningernes side 152 (3. sidste afsnit) fremgår det, at ”Ved juridiske personers identitetsoplysninger skal kundens oplysninger om navn, adresse , og cvr.nr. bekræftes…”. Da det tidligere krav om adresse er udgået af § 11 som følge af en direktivnær implementering, foreslår vi, at lovbemærkningerne tilpasses i overensstemmelse hermed.
Af vejledningen til den gældende hvidvasklov (pkt. 10.4.3.2.2.66) fremgår det, at ”Ved realkreditlån vil den dokumentation, der indgår i sædvanlig låneprocedure, typisk være tilstrækkeligt til at opfylde legitimationskravet, selvom der er tale om en distancekunde (kunden står som tinglyst ejer af den ejendom, der skal belånes, og virksomheden modtager årsopgørelser, lønsedler m.v.)”.
Vi foreslår, at der i lovbemærkningerne indsættes et lignende afsnit tilpasset de nye regler,
så det kan lægges til grund, at den dokumentation, som indgår i den sædvanlige låneprocedure ved optagelse af realkreditlån anses for at være tilstrækkelig til at opfylde identifikationskravet.
Stk. 2 omhandler personer, som handler på vegne af en kunde. Vi foreslår, at det nærmere præciseres i lovbemærkningerne, hvad der skal forstås ved at handle på vegne af en kunde. Er det fx en rådgiver, som varetager kunders interesser ved indhentning af forskellige tilbud, eller er det en rådgiver, der handler og signerer i henhold til en fuldmagt.
§ 14 – identitetsoplysninger og kontrol heraf
I henhold til stk. 4, 1. pkt. skal et eventuelt kundeforhold afbrydes eller afvikles, hvis kundekendskabsprocedurerne ikke opfyldes.
Af lovbemærkningerne til bestemmelsen på side 163 fremgår det, at inden virksomheden afvikler forholdet skal det undersøges, om kundekendskabsprocedurerne kan gennemføres på anden måde end det, der er virksomhedens normale procedure. ”Det vil derfor ikke være tilstrækkeligt grundlag at afvikle en forretningsforbindelse, fordi kunden ikke vil udlevere kopi af kundens pas... Virksomheden skal kontrollere på anden måde, og først når alle muligheder er udtømt, kan afvikles”.
Det forekommer urimeligt, at virksomheden pålægges en sådan byrde, fordi kunden ikke vil følge virksomhedens normale procedure.
I sidste afsnit af lovbemærkningerne på side 163 må der mangle et ”ikke” i beskrivelsen af det strafbare forhold.
§ 15 - personoplysninger
Det foreslås, at ordlyden i §15 stk. 2, 2. pkt. ændres til ”Behandling af disse personoplysninger til andre formål, herunder kommercielle formål må ikke finde sted.”
Lovbemærkningerne til stk. 2, 1. pkt. er meget bredt formuleret. Der står på side 165, at virksomheder og personer alene må indsamle og behandle personoplysninger, der er nødvendige for at opfylde kravene i loven eller regler udstedt i medfør af loven.
Lovbemærkningerne til stk. 2. 2. pkt. på side 165 om, at ”hvis der ved opdatering af kundeoplysninger ikke anmodes om yderligere oplysninger end oplysninger, der er relevante i forhold til forebyggelse af hvidvask, ikke kan ske eller skal ske afvikling af et kundeforhold …”, forekommer at være forkerte.
§ 18 – politisk eksponerede personer (PEP’er)
Definitionen af politisk eksponerede personer udvides i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv fra at omfatte politisk eksponerede personer med bopæl i udlandet til også at omfatte politisk eksponerede personer med bopæl i Danmark, medlemmer af politiske partiers styrende organ og personer med ledende stillinger i internationale organisationer samtidig med, at de skærpede procedurer i forhold til politisk eksponerede personer også skal varetages i forhold til den reelle ejer af en kunde, den begunstigede i henhold til en livsforsikringspolice og/eller den begunstigedes reelle ejer.
Udover at de politisk eksponerede personer og deres nærtstående skal identificeres, skal deres kundeforhold godkendes, og der skal være skærpet vedvarende overvågning. Pligterne i relationen til de politisk eksponerede personer bliver en mærkbar byrde, der vil trække betydelige ressourcer. Der vil formentlig være tale om et stort antal indenlandske kunder.
Der er i lovforslaget ikke lagt op til en overgangsperiode for eksisterende kundeforhold, hvilket betyder, at institutterne skal gennemgå samtlige kundeforhold inden 1. januar 2017 for at få identificeret politisk eksponerede personer blandt eksisterende kunder. Der er tale om et betydeligt opfølgningsarbejde, da der ikke blot er tale om personer med visse stillingsbetegnelser, men også deres nærtstående.
Det er svært at se nytteværdien af at identificere en eksisterende realkreditkunde, hvis lån er udbetalt inden lovens ikrafttrædelse, og hvor lånet er kendetegnet ved, at der fremadrettet alene vil blive betalt de på forhånd aftalte terminsydelser.
Vi vil foreslå, at der laves en overgangsperiode på fx 2 år til at få identificeret politisk eksponerede personer blandt eksisterende kunder. En mulig løsning kunne være, at der i en overgangsperiode alene foretages kundekendskabsprocedurer, når der sker ændringer i kundeforhold etableret før lovens ikrafttrædelse.
§ 29 – tilbagemelding fra SØIK
SØIK kan i forbindelse med en indberetning om mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering, hvis efterforskningsmæssige tilsyn ikke taler imod, give underretter meddelelse om status i sagen. Som det også fremgår af lovbemærkningerne, bør der så vidt muligt gives en tilbagemelding fra SØIK på indberetningerne, da tilbagemeldingerne har læringsmæssig værdi i forhold til arbejdet med hvidvask og terrorfinansiering.
§ 30 – opbevaring af dokumenter/oplysninger
Det fremgår af lovbemærkningerne, at hvis der indhentes fysiske dokumenter i forbindelse med opfyldelse af kravene i kapitel 3, skal der opbevares en kopi heraf. Det er ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne i den fremviste dokumentation noteres ned. Der henvises dog også til, at kontrol også kan foretages ved fx opslag i en uafhængig elektronisk database. Det fremgår ikke af lovbemærkningerne, hvorvidt disse oplysninger skal opbevares, eller om det er tilstrækkeligt, at der kan foretages opslag efter behov. Vi foreslår derfor, at dette præciseres i lovbemærkningerne.
§ 32 – videregivelse af oplysninger
Oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2, skal videregives til virksomheder inden for samme koncern. Af lovbemærkningerne fremgår det, at udveksling af oplysninger alene må ske til relevante modtagere, hvilket vil sige fx personer, som behandler mistænkelige transaktioner.
Bestemmelsen er strafbelagt, hvorfor det er væsentligt at få præciseret nærmere, hvem der anses som værende relevante modtagere.
Hertil opstår spørgsmålet om, hvordan man kan få lov til at gøre det hensigtsmæssigt, såfremt oplysningerne skal være kendt for medarbejdere, som rådgiver kunden. Dette bør tydeliggøres i lovbemærkningerne.
§ 38 – tavshedspligt
Vi kan ikke umiddelbart se, at der i den foreslåede bestemmelse om tavshedspligt skulle være nogle ændringer i forhold til den gældende bestemmelse om tavshedspligt. Vi foreslår derfor, at det skrives ind i lovbemærkningerne, at der er tale om en videreførelse af de gældende regler.
§ 48 – offentliggørelse af tilsynsreaktioner/politianmeldelser
Generelt er disse bestemmelser om offentliggørelse relativt byrdefulde for virksomhederne og de fysiske personer.
Vi finder det glædeligt, at Finanstilsynet i de sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag vedrørende en juridisk person og i visse tilfælde en fysisk person til politimæssig efterforskning, nu får mulighed for at offentliggøre oplysninger om, at en sag er afsluttet ved påtaleovergivelse, ved tiltalefrafald eller afsigelse af frifindende dom, hvis den berørte person anmoder Finanstilsynet herom.