Det er hovedpointen i det høringssvar, som Finansrådet har afgivet til udkastet til en ny hvidvasklov, der i overvejende grad er en dansk implementering af EU’s 4. hvidvaskdirektiv.
Lovforslaget er med sine 285 sider et stykke meget komplekst lovgivning. Lovens kompleksitet og vigtighed er også afspejlet i Finansrådets høringssvar, der med sine 47 sider når igennem alle væsentlige detaljer.
Det er vigtigt, at de nye regler er operationelle. Omfanget af høringssvaret skal således ses i lyset af, at det er helt afgørende for den finansielle sektor, at det med tilstrækkelig tydelighed fremgår, hvilke pligter den nye lov indfører. Her efterlader lovudkastet desværre stadig en del at ønske.
Finansrådet støtter overgangen til et mere risikobaseret system. Det forudsætter dog også en meget tydelig vejledning fra myndighederne, så risikovurderingerne kan laves på en tilfredsstillende måde. Samtidig er det helt afgørende, at tilsynet med bankerne efterlader plads til, at man reelt kan foretage den risikovurdering af sine kunder, som der er lagt op til i loven.
Mens hovedlinjerne i loven er fornuftige, kan Finansrådet være bekymret for, om de nye hvidvaskregler medfører unødvendigt mange byrder for erhvervsliv og finanssektor i forhold til den effekt, som kan opnås.
Det er helt afgørende, at det løbende sikres, at myndighederne har de nødvendige ressourcer til at gennemgå de mange underretninger, som navnlig banker foretager på hvidvaskområdet – ellers vil loven ikke leve op til sit formål. Finansrådets direktør Ulrik Nødgaards skrev i august en kronik i Politiken om netop bankernes indsats mod hvidvask, som kan læses her.