Tak for muligheden for at afgive bemærkninger til ovenstående høring.
Vi følger nøje udviklingen på boligmarkedet, da vi sammen med myndighederne har en fælles samfundsinteresse i at sikre et velfungerende og stabilt boligmarked.
Institutterne håndterer allerede en sund kreditgivning til privatkunder med deres kreditpolitik. Vejledningen er således udtryk for, at Finanstilsynet foretager en unødig indgriben i institutternes kreditpolitik, som er et kerneelement i ledelsesansvaret og virksomhedsdriften.
Ledelsen fastlægger virksomhedens forretningsmodel og kreditpolitik
Ifølge bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. er det bestyrelsens ansvar at fastlægge virksomhedens forretningsmodel og foretage en vurdering af virksomhedens enkelte og samlede risici. Efter et princip om forsigtighed er det også bestyrelsens ansvar at vedtage en kreditpolitik.
Med vejledningen og dens detaljeringsgrad indsnævres institutternes muligheder og tiltag inden for kreditgivning og håndtering af risici. Det gælder særligt, hvis tilsynet bliver for restriktivt med håndtering af disse typer sager. Det er afgørende, at institutterne fortsat selv fastlægger deres kreditpolitik og håndtering af risici.
Behov for fleksibilitet i vejledningen
Såfremt vejledningen bliver en realitet, er det afgørende, at der i vejledningen sikres den nødvendige fleksibilitet. Det er derfor positivt, at det af indledningen til vejledningen fremgår, at punkterne i vejledningen som hovedregel bør følges. Institutterne skal ikke nødvendigvis følge punkterne i vejledningen, men kan vælge andre former for tiltag for at begrænse risikoen for instituttet og dets kunder. Det er afgørende, at der ikke hersker tvivl om, at denne fleksibilitet gælder for alle syv punkter i vejledningen. Derfor opfordrer vi til, at denne fleksibilitet understreges for hvert af de syv punkter.
Vejledningens juridiske karakter
Lovteknisk set er reglerne i en vejleding kun vejledende. I praksis oplever realkreditbranchen imidlertid, at vejledninger skal følges på stort set samme måde, som regler i bekendtgørelser. Overholdelse af vejledninger har især betydning i forbindelse med tilsynsbesøg. Såfremt en vejledning ikke følges, er der risiko for at få en anmærkning fra Finanstilsynet.
Det er derfor vigtigt for os at pointere, at når der er tale om en vejledning, bør det også i formuleringerne i vejledningen klart fremgå, at institutterne kan vælge andre løsninger, hvor det er velbegrundet.
En vejledning bør som udgangspunkt ikke anvende ord som "skal". Ellers vil der ikke være tale om en vejledning, men om egentlige krav til institutterne, som i stedet bør fremgå af love og bekendtgørelser.
Unødigt højt detaljeringsniveau
Formuleringen af punkt 4 og 5 er et godt eksempel på, at vejledningen er unødigt detaljeret.
Institutterne skal beregne låntagers formue ved prisfald på 10 pct. af værdien ved en gældsfaktor mellem 4 og 5, og ved en gældsfaktor over 5 skal formuen beregnes ud fra et prisfald på 25 pct. af værdien. Derudover skal låntagers formue beregnes ud fra et prisfald på 40 pct. af værdien af begge ejendomme i de tilfælde, hvor låntager vil sidde med 2 boliger samtidig. Vejledningen skal anvendes ved bevilling af lån til økonomisk svage kunder i vækstområder. Derfor forudsætter vi, at det ikke er nødvendigt med en stresstest af det belånte aktiv for øvrige kunder.
Unge kunder, der er under uddannelse, er undtaget under visse betingelser. Vi finder ikke, at den nuværende formulering tager højde for alle relevante tilfælde. Derfor foreslår vi, at formuleringen blødes op, så det eksempelvis kan være unge under uddannelse, der er undtaget bl.a. som følge af særlige formue- og indtægtsforhold.