Ansættelsen er en del af i den fornyelsesproces, som Finansrådet gennemgår i disse måneder. Mads Rørvig var frem til valget i juni medlem af Folketinget for Venstre og formand for Folketingets Skatteudvalg og han har tidligere været ansat i finanssektoren.
-Mads Rørvig skal med sin erfaring fra det politiske arbejde på Christiansborg være med til at løfte og udvikle Finansrådets interessevaretagelse. Jeg er glad for at få Mads med på det nye hold og ser frem til samarbejdet, siger Ulrik Nødgaard, direktør i Finansrådet.
-Jeg glæder mig meget til de nye udfordringer i Finansrådet. Mit nye job vil kræve mit fulde fokus, og derfor fortsætter jeg ikke som folketingskandidat, siger Mads Rørvig.
Mads Rørvig vil desuden indgå i den daglige ledelse i Finansrådet.