Finansrådet har i en spørgeskemaundersøgelse spurgt unge på landets gymnasier, som deltager i iværksætterkonkurrencen European Business Game (EBG), om deres lyst til at blive iværksætter og til særlige forhold, som kendetegner denne lyst.
Helt overordnet viser undersøgelsen, at hver anden ung, som deltager i EBG har en iværksætterlyst. Således erklærer godt 50 pct. sig enten ”helt enig” eller ”enig” i udsagnet: ”Jeg har lyst til at blive iværksætter”.
_______________________________________________
Finansrådets spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med EBG
EBG er en europæisk iværksætterkonkurrence for unge på STX og HHX om at etablere den bedste fiktive virksomhed. Bag om konkurrencen i Danmark står Foreningen af Lærere i Erhvervsøkonomi (STX), Driftsøkonomisk Forening (HHX), Undervisningsministeriet og Finansrådet, der også er hovedsponsor for EBG. Derudover deltager DI Handel som samarbejdspartner.
I forbindelse med EBG har Finansrådet foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som har det formål at klarlægge deltagernes iværksætterlyst og særlige kendetegn forbundet herved. Finansrådets spørgeskemaundersøgelse er foretaget i november 2014 og udarbejdet på baggrund af en rundspørge blandt de 1.418 elever, som var tilmeldt EBG ved deadline for tilmelding. Ud af det samlede antal deltagere i EBG har 321 personer svaret på spørgeskemaet, og den samlede besvarelsesprocent er derfor på 22 pct.
Den samlede respondentgruppe inddeles i kategorier baseret på iværksætterlyst. Kategorien høj iværksætterlyst dækker over personer som er meget enig eller enig i udsagnet: ”Jeg har lyst til at blive iværksætter”, mens kategorien ingen eller lav iværksætterlyst dækker over personer, som er meget uenig eller uenig i udsagnet.
________________________________________________
Iværksætterlystne unge er mere risikovillige og selvstændige
Undersøgelsen viser, at unge med iværksætterlyst er kendetegnet ved en større grad af risikovillighed sammenlignet med gruppen, som har lav eller ingen interesse i at blive iværksætter.
Af de elever som udtrykker en iværksætterlyst angiver 80 pct. således, at de er villige til at løbe risiko. Blandt de elever, der ikke ønsker at blive iværksættere, er kun 17 pct. risikovillige.
Figur 1: Risikovillighed blandt elever med og uden iværksætterlyst
Kilde: Finansrådet.
Anm.: Ovenstående er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, som Finansrådet har foretaget blandt gruppen af unge, som deltager i European Business Games (EBG). Forskellene er signifikante målt ved et signifikansniveau på 95 pct.
Samtidig viser resultaterne, at 79 pct. af gruppen med iværksætterlyst erklærer sig enig eller meget enig i udsagnet om de går deres egne veje, mens det gælder for 57 pct. af unge uden en iværksætterdrøm.
Figur 2: Uafhængighed blandt elever med og uden iværksætterlyst
Kilde: Finansrådet.
Anm.: Forskellene er signifikante målt ved et signifikansniveau på 95 pct.
Høj grad af fleksibilitet i indkomst- og arbejdsform
Unge med iværksætterlyst er ikke kun kendetegnet ved større risikovillighed og vilje til at gå egne veje, men er også mere positivt indstillet over for en varierende indkomst.
Af de iværksætterinteresserede elever, er det kun 37 pct. som angiver, at de foretrækker en fast indkomst frem for en indkomst, der varierer. Blandt eleverne uden iværksættelyst er denne andel 90 pct.
Figur 3: Foretrukken indkomstform blandt elever med og uden iværksætterlyst
For at afdække sammenhængen mellem iværksætterlyst og arbejdsform, er respondenterne i Finansrådets spørgeskemaundersøgelse endvidere blevet spurgt til samspillet mellem arbejdsliv og fritid.
Resultaterne viser, at behovet for en klar opdeling mellem arbejds- og privatliv er mindre hos gruppen af iværksætterlystne elever. Således er det godt 40 pct. af eleverne, som foretrækker et klart skel, mens denne andel er på hele 73 pct. blandt gruppen uden iværksætterlyst.
Figur 4: Foretrukken arbejdsform blandt elever med og uden iværksætterlyst
Kilde: Finansrådet.
Anm.: Forskellene er signifikante målt ved et signifikansniveau på 95 pct.